Styrketræning - Mit knæ!

brevkassespørgsmål

Styrketræning - Mit knæ!

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 2 måneder siden

Hej Cyberhus. Kald mig bare N. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle skrive det her men tror jeg har fundet det rigtige. Jeg har haft et problem med mit knæ efter at skulle lære at lave saltoer pga IdrætsEksamen. Så når jeg laver benpres på maskiner (det eneste jeg har prøvet) Gør det ondt i mit Knæ. Jeg har trænet ben før, men det fik jeg ikke ondt. Det var først efter jeg prøvede at lave saltoer. Har været hos en læge og han siger det er '' Diffuse smerter '' I mit knæ. Ved i hvad jeg skal gøre? Jeg kan træne ben men har Lidt smerte i mine knæ. Det føles nærmest som om min knæskald knækker. Har holdt en pause på omkring 8 uger hvor jeg intet har lavet, men har stadig smerter i knæende. Hvad skal jeg gøre? Vil nemlig gerne være naturlig bodybuilder. Alt med muskler og bodybuilding facinere mig heeeelt vildt. Tak Hilsen N

Svar: 

Hej N

Mange tak for dit spørgsmål. Det lyder som om, du har fået en overbelastning af knæet efter at have trænet salto og benpres. Det kan nemlig godt give diffuse smerter i knæet. Det er godt, at du har prøvet at holde en lang pause, hvor du intet har lavet, men det er ærgerligt, at du stadig har smerter i knæene.

Da jeg ikke har mulighed for at undersøge dig, kan jeg desværre ikke give dig et nærmere svar på, hvad det er for noget med dit knæ, men jeg synes, det er ok at kontakte din læge igen og spørge, om der er andet, du kan gøre for at gøre smerterne mindre, når det ikke har hjulpet med en lang pause.

Som jeg skrev, tror jeg nu, at nogle af smerterne kan skyldes overbelastning. Jeg tror, du skal tænke meget på hvor hårdt, du træner. For mange unge på 16 år er det for tidligt at begynde at bygge en bodybuilderkrop op. Men du kan måske tale lidt med dine forældre eller din læge om det.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program