p-piller? glemt? gravid.

brevkassespørgsmål

p-piller? glemt? gravid.

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 10 år 2 måneder siden

Hej. :-) Jeg har været på p-piller i lidt over et år. Jeg ville fortsætte på ny blisterpakke her i torsdags, efter den anden var færdig, uden pause, fordi jeg skulle noget en af dagene efter som havde betydning for det. Jeg fik dog først taget den første p-pille i den nye pakke fredag morgen Og fortsatte med anden fredag aften osv. Første gang jeg glemte den! Jeg havde så ubeskyttet sex med min dejlige kæreste lørdag, hvor han kom. Jeg har lige siden blødt, ikke rigtigt, sådan mere slimblod. Det skal lige siges at han er meget stor, kan blodet være fordi jeg har fået en rift, "revnet" eller andet? Er så bange for at være blevet gravid. Skal jeg tage fortrydelsespille? Må man det samtidig med jeg er på p-piller? Please hjælp!! Knus den bekymrede.

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder til, at du plejer at tage dine p-piller om aftenen, sådan at du glemte at tage den torsdag aften, men tog den fredag morgen.
Hvis det er sådan det skete, så har du formentlig ikke noget at være urolig for. Hvis du nåede at tage den inden for 12 timer efter du plejer at tage den, er der ikke noget at være urolig for. Og du gjorde det helt rigtige ved at fortsætte med at tage den fredag aften.

Hvis du stadig er urolig for, at du kan være gravid, kan du prøve at tage en graviditetstest (dem kan du købe i de fleste supermarkeder). Det er desværre for sent at tage en fortrydelsespille nu (den skal tages inden for 72 timer efter samlejet). Hvis du en anden gang er i tvivl, må du gerne tage en fortrydelsespille, også selvom du er på p-piller.

Mht. blødningen så kan det være fordi, du har sprunget din menstruation over - nogle gange kan der godt komme lidt pletblødninger, der hvor man egentlig skulle have haft sin menstruation. Men det kan selvfølgelig også være en rift el.l., så hvis det fortsætter, eller det sker igen, efter I har haft sex, synes jeg, du skal prøve at gå til lægen og få kigget på det, for at være sikker på der ikke er noget galt.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen Janni

Janni har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program