Ppiller

brevkassespørgsmål

Ppiller

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 2 måneder siden

Hej jeg glemte en ppille her den anden dag i tredje uge af min blisterpakke, og havde så ubeskyttet sex samme aften. Jeg tog piller(altså to) dagen efter ligeså snart je var hjemme ved en 19 tiden. Jeg forsatte bare min plisterpakke ud og stoppede den her i går. Jeg har ikke fået min mens og er ikke sikker på om jeg bare skal starte en ny blisterpakke og ligesom udskyde menstruationen ellee holdes min uges pause og så starte som normalt igen. Da samleje kun er en uge gammel, så ve djeg godt at det nok allerede er "aktuelt" men hvad er sikrest? Og hvis jeg jdskyder pausen, ved jeg så om jeg er gravid når jeg jo ikke får min mens før om en måned? hilsen Frederikke

Svar: 

Hej med dig

Det er ubehageligt at gå rundt og være i tvivl om, hvad man skal gøre, hvis man glemmer en p-pille.

Reglen er den, at hvis man glemmer en pille i den tredje uge, skal man tage den glemte pille med det samme man kan (også selvom det betyder at man skal tage to piller ad gangen), og derefter fortsætte blisterpakken ud. Det har du gjort rigtigt. Hvis den glemte p-pille blev taget senere end 12 timer end hvor du normalt skulle have taget den, så skal du fortsætte direkte med næste blisterpakning, og springe den p-pille frie periode over. På den måde sikres kroppen, at der er ekstra meget hormon til stede. Så derfor skal du begynde med det samme på den nye blisterpakning. Du får nok ingen menstruation før efter anden blisterpakning, men der kan komme peltblødninger.

Angående om du kan være gravid, så er chancen størst, hvis man glemmer en p-pille i 1. eller 3. uge af blisterpakningen, og hvis pillen ikke tages inden for 12 timer. Man skal bruge kondom de næste 7 dage, hvis man har glemt en pille, for at sikre sig ikke at blive gravid. Jeg tænker, at du har sørget for at tage den ekstra pille og gjort som du skulle udover at have ubeskyttet samleje. Hvis du går rundt og er nervøs for at være blevet gravid, fordi du havde ubeskyttet samleje, så kan det være en ide at tage til lægen og få taget en graviditetstest. Lægen kan med samme se, om du kan ske at være blevet gravid. Har du ikke lyst til det, kan du også selv vælge at købe en graviditetstest. Jeg tænker ikke, at chancen er særlig stor.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program