Flytte hjemmefra.

brevkassespørgsmål

Flytte hjemmefra.

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 3 måneder siden

Hej.
Har i en længere periode gået og spekuleret over mulighederne for at flytte hjemmefra som 15 eller 16 årig. Har været inde på diverse hjemmesider, men det har egentlig bare gjort mig mere forvirret, end jeg var i starten. 
Jeg bor hjemme ved min mor sammen med min lillebror. Jeg er meget moden af min alder, hvilket andre også mener. Jeg passer dagligt min lillebror mindst en time af gangen, laver mad til mig selv og nogle gange til resten af familien, kan vaske tøj mm. 
Forholdet mellem min mor og jeg, er i perioder ikke særlig godt. Vi kan komme op og diskutere om selv de mindste ting, og ofte har det endt med at hun har sagt at jeg skal finde et andet sted at bo. Da jeg var yngre har jeg været indblandet i kriminalitet, hvilket gør at kommunen er meget inde over os. Har i peridoer boet ved en kammerat fordi det har været så ''slemt'' derhjemme. Min lillebror har ADHD i højgrad, hvilket resultere i flere skænderier mellem ham og min mor dagligt(nogle gange så slemt at hun ''ligger hånden over ham''). Det skal lige siges at jeg ingen mulighed har for at komme hjem og bo ved min far grundet personlige årsager. Min mor og jeg har flere gange snakket om at det måske kunne være en mulighed at flytte i egen lejlighed, men der er aldrig blevet gjort noget mere ved det. Vil meget gerne i egen lejlighed og bo, tage ansvar for mig selv osv., for ved med mig selv at jeg i længden ikke ret meget længere kan ''holde ud'' at blive boende herhjemme pga. alle skænderierne. Men hvad er mulighederne for at flytte i lejlighed når man står i en sådan situation? Og kan man få nogle former for økonomisk-støtte?

Svar: 

Hej Anonym

Jeg kan godt se ud fra dit spørgsmål at du og din familie er presset derhjemme, med din brors problemer, og derfor synes jeg også det er rigtig godt at kommunen er ind over så I kan få noget hjælp. I forhold til det med om du kan flytte, så er det en mulighed. Hvis din mor giver tilladelse til det er der som sådan ikke noget problem i at du kan flytte. Det er dog sådan at din mor stadig har forældreansvar for dig og derfor har hun også ansvaret for at du faktisk har et sted at bo, mad at spise og tøj at tage på. Kort sagt...hvis du flytter for dig selv skal din mor betale. 

Det kan selvfølgeligt være rigtig svært at finde penge til to boliger, og derfor kan jeg godt forstå du spørger om mulighed for økonomisk støtte. Jeg må indrømme at jeg ikke ved præcis hvad mulighederne er, men her tænker jeg at du og din mor bliver nødt til at snakke med dem fra kommunen som i allerede er i kontakt med. Både for at snakke med dem om mulighederne for at du kan bo for dig selv og om mulighed for at få støtte til det. 

Nu ved jeg ikke hvordan det er kommunen er ind over hos jer, men jeg tænker at det måske kunne være en god idé at snakke med kommunen om hvilke muligheder der kunne være for at du og din familie kan få hjælp til at få din mors og dit forhold til at blive bedre. Måske endda så meget bedre at det igen kunne blive okay at bo hjemme. 

Så for lige at samle op. Muligheden er til stede, og kommunen kan muligvis også give støtte til det. Men jeg tænker det hele starter med at du og din mor skal kontakte kommunen, og høre nærmere om mulighederne. 

Jeg håber I finder en løsning der kan få hverdagen til at blive bedre for dig og resten af din familie. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program