Mad

brevkassespørgsmål

Mad

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 10 år 5 måneder siden

Hey

når jeg flytter hjemmefra skal jeg selv til at lave mad. Hvilke vitaminer skal jeg have På en månede? kan man få en oversigt over hvilke grøntsager som indholder hvilke vitaminer?

Svar: 

Hej med dig,

Hvor er det dejligt at høre at du er opmærksom på at du selv skal lave mad når du flytter hjemmefra, og at du er interesseret i hvordan du får alle de vitaminer du har brug for på en måned.

Som udgangspunkt skal du hver dag have alle former for vitaminer, men du skal have dem i meget forskellige mængder. I langt de fleste frugter og grøntsager er der mange forskellige vitaminer på en gang, og det er derfor meget svært, for ikke at sige umuligt, at holde styr på hvornår man har fået præcis hvad man skal bruge af hvert af de enkelte vitaminer. Derfor ligger grænserne for hvor meget af hvert vitamin man skal indtage inden for et dagligt spænd. Der er altså ikke et helt præcist dagligt mål for hvor meget du skal have af hvert vitamin.

I praksis betyder det, at vi som mennesker, er nødt til at spise det der hedder en varieret kost. At spise en varieret kost betyder at man spiser mange forskellige madvarer. Altså både kød (okse, fisk, fjerkræ og så videre), grøntsager, frugt og kornprodukter (for eksempel havregryn, brød, ris og andet). Det er altså vigtigt at man hver dag spiser forskellige madvarer, netop fordi at vi på denne måde bedre får dækket vores daglige og månedlige behov for vitaminer. Når vi spiser varieret er vi altså nødt til at stole på at vi gennem vores mad får alle de vitaminer vi har brug for. Og hvis du spiser varieret kan du sagtens stole på at du får hvad du har brug for.

Ud over at vi skal spise varieret, er det også en rigtig god idé at spise efter de 10 kostråd. Dem kan du finde her:  http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/De_officielle_kostraad/Kostraad.htm

De 10 kostråd er nogle principper for hvordan man kan sammensætte sin mad, så man for det første får de vitaminer vi skal bruge, men også at vi eksempelvis ikke får for meget salt. På linket ovenover kan du klikke på hvert af kostrådene og læse mere om dem.

 

Jeg ville gerne give dig en oversigt over alle grøntsager og deres vitaminindhold hvis jeg havde én. Det har jeg desværre ikke, men jeg har fundet dette link til NetDoktor: http://www.netdoktor.dk/vitaminer/oversigtvitaminer.htm  Måske du kan bruge den.

De bedste hilsner

Line

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program