Mindre smuk...

brevkassespørgsmål

Mindre smuk...

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 6 måneder siden

Hej cyberhus, mit problem er at min selvtillid er røget på 0 fra mindst 85...

Jeg har elsket 3 drenge(uden for min familie self.) i hele mit liv, den ene ser jeg ikke mere fordi han er flyttet langt væk og er på uddannelse, den anden snakker jeg ikke særlig meget med og når vi endelig snakker kan vi være uvenner om alt(han har skiftet personlighed), den sidste er flyttet til et helt andet land... Så stoler ikke på drenge som kærester mere, elsker drenge som venner, men kærester kan jeg ikke få mig selv til at få håbet op til...

Min veninde er kønnere end mig... og tror ikke på det, så hun har fået alle til at sige hun er kønnere end mig, det var ikke med vilje, men ikke sjovt for mig...

For ikke mere end et halvt år siden blev jeg stoppet hver gang jeg var ude af drenge, blev spurgt om mit mobilnummer dagligt, tilfældige stoppede for at sige jeg var smuk og blev piftet af, nu sker der intet... Har altid gået utroligt meget op i at udstråle selvtillid, men det var jo let da man havde noget, har altid lyttet til joan ørting og hendes råd omkring at udstråle en glad og selvsikker og imødekommende pige/kvinde, som altid har virket, men det virker kun når man har selvtillid, hvilket jeg har glemt...

 

Jeg er begyndt at "trøstespise", eller nej... jeg spiser når jeg keder mig, men det er jo bare en vane, jeg løber alt for meget, træner alt for meget, og der sker intet med min krop... Mine tæer er lange, ´mine fødder er store, mine lægge er for trænede, mine lår er for fede, mine hofter er for brede, min røv er ikke stram nok, min talje er for lille på forhånd til hofter og skulder, mine bryster er for små og uformede, min næse er for stor, mit ansigt er grimt i nogle vinkler, mine øjenbryn er skæve, mine øjne er for store, mine kinder er for fede, jeg er ved at få dobbelthage, mine skuldre er for brede, mine fingre er for korte og tykke, mine knæ og albuer er mærkelige... ja... er ikke tilfreds med mig selv mere, alt er bare grimt, tager alt dårligt til mig og alt godt glemmer jeg.... :(

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål og fordi du har modet til at skrive herind med dine tanker. Jeg har rykket dit spørgsmål til "Når det gør ondt inderst inde" brevkassen. Det har jeg gjort fordi jeg tænker, at det ville være rigtig godt for dig at få et svar fra en psykolog. Du får svar i brevkassen i løbet af 10 dage.

Med venlig hilsen Marianne - koordinator i Cyberhus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program