Lad mig forsvinde.

brevkassespørgsmål

Lad mig forsvinde.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 9 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 14 år. Jeg er adopteret fra Vietnam, og er ikke særlig høj. Da jeg gik i 3 - 4 klasse, fik jeg min første mens. ( skal i 8. Klasse efter sommerferie. ) Som sagt er jeg meget lav (1,46,5 m) Jeg er helt vildt ked af det, og jeg for lyst til bare at forsvinde. Er der overhovedet ikke en måde at blive højere? Det er næsten ubeskriveligt, hvor ked af det jeg bliver. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg føler mig fortabt, og har ikke lyst til at leve.

Svar: 

Hej med dig...

Jeg synes det er stærkt af dig, at du skriver til brevkassen og fortæller om det her. Tanken om bare at ville forsvinde, er svær at gå rundt med alene og det er vigtigt at du deler den med nogen. Nu har du delt den med mig og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Det her med højde og ja, udseendet i det hele taget, er bare noget der fylder helt vildt meget når man er teenager. Og jeg kan sagtens forstå, at du måler dig med mange af de andre piger, som garanteret er ved at skyde i vejret nu. Jeg tror både drenge og piger måler sig efter andre på både højde, bryster, muskler, ansigt osv.. det er i hvert fald helt normalt og for mange kan det være ret svært, fordi man er super god til at finde fejl ved sig selv og det kan nemt få følelsen frem i èn, at man ikke er god nok eller de andre er både højere og pænere og alt muligt andet.

Grunden til at jeg lige fortæller dig det her er, at du skal vide at stort set alle unge i din alder, tænker eller hader noget ved dem selv, som de synes er forkert i forhold til andre. Så du er ikke alene med den her følelse og det synes jeg er vigtigt at huske på sommetider.

For dig er det din højde der fylder meget og du fortæller at du er adopteret fra Vietnam...og ja, folk der er født i Vietnam er typisk en smule lavere end folk der er født i danmark. Jeg kan fortælle dig at menstruation og højde ikke hænger sammen på den måde og derfor kan du sagtens vokse mere endnu, men det er umuligt at sige hvor meget.

Der er tre ting, jeg synes der er vigtige for dig lige nu.

Det første er at du skal vide det er helt okay, at det gør dig hamrende ked af det og at det er okay at snakke om. Jeg tror sagtens dine forældre og dine veninder kan forstå, at det kan være svært at være en af de laveste i en klasse for eksempel. Og det er helt fair, at du har brug for at snakke om det og få de følelser ud af kroppen engang imellem. Og det er godt du gør det.

Det andet er, at du skal tage fat i de mennesker som du føler dig tryg ved.. dine forældre og/eller en god veninde, eller en sød lærer for eksempel. Fordi det hjælper at få snakket om det og det hjælper at have nogle omkring en, som lige kan give en et knus når det føles svært. Udseendet og højden, er ikke grund nok til at tage livet af sig selv, men det kan gøre en helt vildt ked af det og jo mere man tænker over det, jo mere kan det bare fylde det hele. Derfor har du brug for et par skuldre hvor du kan læsse lidt af på og støtte dig op ad sommetider.

Det sidste er, at det med udseendet fylder alt lige nu og det er en af grundende det er så hårdt at være teenager sommetider. Men det bliver det ikke ved med, for heldigvis bliver du og dine kassekammerater snart voksne og så sker der noget.

Lige pludselig er det okay at se forskellig ud og det bedste er faktisk, at lige pludselig viser det sig, at vi også kan lide forskellige ting. Det viser for eksempel at mange drenge kan lide små bryster, nogle kan lide høje piger, tykke piger og nogle kan lide lave piger.. Lige nu som 14 årig, så skal alle ligne noget bestemt, men det ændrer sig.

Så ligegyldig hvad din højde bliver, så er du dejlig lige som du er.. det vil dine veninder synes og det vil din(e) kæreste(r) også synes :)

Så jeg tror du skal acceptere at det føles rigtig svært lige nu og at det er okay, men du skal også vide at det bliver nemmere og nemmere jo ældre du bliver. Du kan ikke ændre ved din højde og måske bliver du lidt højere endnu, men du kan vælge at få snakket om de følelser du har inden i, så de ikke æder alt for meget af dig.

Brug dem omkring dig og du er også altid velkommen i chatten her i Cyberhus, hvor du kan chatte anonymt med en voksen rådgiver. Måske kunne det også være rart for dig.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program