Kære du

Det lyder til at være nogle rigtig svære tanker du går rundt med og det må være rigtig hårdt, at føle man ikke er god til noget. Det er bestemt ikke rart at have det sådan og derfor er det også rigtig godt at du har valgt at skrive her til. Jeg vil komme med mine tanker omkring det som du beskriver i dit brev og komme med forslag til, hvad du evt. kan gøre for at få vendt de negative tanker, som du har om dig selv.

Jeg vil starte med at sige, at de tanker og følelser som du beskriver her i brevet, faktisk slet ikke er så ualmindelige at gå rundt med. Desværre er der rigtig mange mennesker der går rundt med disse følelser og følelserne bliver ofte kun værre, fordi man føler, at man er den eneste der har det sådan. Deruodver er man i din alder inde i en periode i livet, hvor man udvikler sig rigtig meget og hurtigt og hvor kroppen og psyken derfor nemt kommer i en form for ubalance. I denne periode, men også gennem resten af livet, har man brug for nogle at snakke med - det kan både være venner på din egen alder eller voksne. Jeg tænker også, at du ikke er den eneste i din klasse der har det sådan som du beskriver - faktisk er jeg næsten sikker på, at flere af dine venner har disse tanker engang imellem. Det betyder dog slet ikke, at du skal acceptere, at du går rundt og har det sådan - tværtimod. Men måske kan det hjælpe dig at vide, at du ikke er alene med de mange tanker.

Det at tænke gode og positive tanker omkring sig selv er faktisk noget der kræver træning, for hvis man i en lang periode har brugt energi på at være kritisk omkring sig selv, kan det til sidste virke som om, at der intet positivt er, at sige om sig selv. Når man har en følelse af at man ikke kan noget og ikke er noget værd, er man meget sårbar og så kan man ofte få en følelse af, at ingen elsker en. Det kan betyde, at man til sidst har meget svært ved at tro på, at der overhovedet er nogle der gider at være sammen med en. Jeg tænker at det måske er den følelse du har, når du fortæller om dine forældre? Hvis man ikke kan lide sig selv, er det nemlig rigtig svært at tro på at andre kan. Jeg er dog sikker på, at dine forældre elsker dig meget højt og kun ønsker dig det bedste, men det er vigtigt, at du lader dem hjælpe dig til at få det bedre. Derfor synes jeg også du skal prøve at tale med dine forældre om de følelser, som har beskrevet i dit brev. Det kan være rigtig svært at fortælle hvordan man har det, men du kan evt. vise dem dette brev og mit svar til dig. Sådan nogle følelser er nemlig ikke rare at få rundt med selv, og dine forældre vil kunne hjælpe dig ved, at minde dig om de ting du faktisk er god til. Jeg er nemlig helt skker på, at der er flere ting, som du er rigtig god til. Nogle gange kan man bare glemme selv, at se de ting man er god til, og så er det rart at have nogle andre der kan minde en om det. Husk på at de mennesker der elsker dig og holder af at være sammen med dig gør det, fordi du er noget helt særligt og tilfører deres liv noget vigtigt. 

Jeg håber at mit svar her kan hjælpe dig lidt på vej, til at få det bedre med dig selv. Hvis du føler, at du har brug for at snakke meere er du også altid velkommen på chatten her på Cyberhus.

Venlig hilsen Katrine