hej jeg er en dreng på tretten år
jeg bor på en instutiton fordi jeg er blevet tvangsfjernet, det blev jeg da jeg var 6 år.
jeg går altid rundt med en facade hvor jeg er hård og smart og sådan noget , men i virkeligheden er jeg skide ked af det og bange, jeg høre stemmer og har oplevet nogen ting da jeg boede hjemme som ikk var så rare og set nogen frygtelige ting
men jeg ka ikk snakke med pædagogerne, jeg ved ikk hva jeg ska sige til dem og jeg vil ikk ha at de ska se mig græde.
jeg føler mig så tom indeni , og meget alene .
Jeg hader mig selv og mit liv rigtigt meget.
Jeg ka ikk sove om natten fordi jeg høre stemmer og fordi tankerne om dengang jeg boede hjemme bar flyver rundt i hovedet af mig .
Siden jeg var 8 er jeg blevet kastet rundt mellem forskellige plejefamilier og behandlingshjem, men det ender altid med at de ikk ka have mig fordi jeg laver så meget ballade hele tiden og gør en masse dumme ting og truere pædagogerne og de andre unge ...
Jeg ønsker ikk at lave ballade hele tiden og gå amok , men jeg ka ikk styre det , det er som om jeg er i en hel anden verden når jeg går amok og jeg ka ikk huske noget bagefter, jeg er ked af at jeg kommer til at lave al den ballade og jeg ved ikk hvorfor jeg gør det.
Jeg savner nogle at snakke med mine problemer om , jeg føler at der er ingen der forstår mig , jeg er bar så ked af det ...

hilsen drengen