Drilleri

brevkassespørgsmål

Drilleri

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 16 år 3 uger siden

hej ..

jeg gik på en skole, hvor jeg begyndte at blive
mobbet i anden klasse, og op til syvende hvor jeg flyttede over til en
anden skole, og det gik godt i starten, men nu er der ingen i klassen
der gider mig, jo en og det er m, alle de andre er sure på mig, og jeg ved
ikke hvorfor, og vi har tit sådan nogle diskussioner mellem os piger i
klassen de siger noget til mig, og jeg svare igen, er det, det
rigtige???

og så er der en ting mere, jeg kan ikk sige fra når jeg bliver
drillet...

jeg blver bare ked af det, hvordan kan jeg lære, at sige fra???

knuss me
 

Svar: 

Kære 14-årige,

Drilleri og mobning er hårdt og rigtigt mange mennesker - både børn og
voksne bliver udsat for mobning.

Somme tider kan det være en god ting at stå fast ved sin egen mening
og sige fra eller svare igen (hvis det er sagligt og ikke sårer andre),
men somme tider får man det bedste resultat ved at ignorere
drillerierne og gøre som ingenting.

Ved ikke at vise udadtil at man bliver såret og ked af mobningen, så bliver reaktionen ofte den hos de andre, at det ikke længere er sjovt at drille og sige dumme og sårende ting, da man ikke får en reaktion fra den anden part. Lige pludselig føler de andre, at det ikke længere kan betale sig at tale grimt til dig, da du ikke lader dig mærke med det.

Det kan være meget hårdt at gøre som ingenting, men måske du skulle
prøve en periode for at se, om det måske virker.

Personer som driller eller mobber er ofte svage personer, der prøver
at hæve sig selv og skjule deres egen usikkerhed ved at drille andre.
Det er et underligt mønster og giver ikke megen mening, men det er en
ganske kendt og normal ting.

Jeg vil råde dig til at tale med dine forældre om det. Måske det også
vil være en god idé at tage emnet op sammen med din klasselærer, så I
kan snakke om det på klassen. Måske der er andre, der føler det på
samme måde som dig, og måske de slet ikke ved, hvor meget det reelt
sårer dig og gør dig ked af det. Det er ikke sikkert, at de ved, hvor
meget det faktisk betyder for dig og din hverdag på skolen. Det er
meget egoistisk og ondt at mobbe, men det er ikke alle, som tænker på
den anden part.

Du kan eventuelt også prøve at logge på Cyperhus chatrådgivning for
at høre, om de kan hjælpe dig med nogle gode idéer til at få
drillerierne stoppet så hurtigt som muligt.

Jeg håber, mine ord hjalp dig lidt. Held og lykke og op med humøret.

Mange hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program