min bedste vens kæreste

brevkassespørgsmål

min bedste vens kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 15 år 2 måneder siden

hej

jeg går i klasse med min bedste vens kæreste, og jeg kan ik fordrage hende.. men jeg er tæt på at miste ham pga. det, og jeg elsker ham rigtig højt, vi har kendt hinanden i 2 år, og alle har altid set os som et par, men pluselig kommer hun ind i billedet..

jeg ville godt kunne acceptere det hvis han stadig tog sig tid til mig, men det eneste han tænker på er hende, og han har aldrig tid til at være sammen, for han skal være sammen med hende...når han så endelig skal se mig, er hun der også...

jeg ville ønske jeg kunne få dem til at slå op, eller få hende langt væk. hvad skal jeg gøre.. jeg vil ikke miste ham, men jeg vil gerne undgå hende, gider ik se hende i min fritid! hjælp..
 

Svar: 

Kære pige på 17 år

Jeg kan forstå på dig, at du er bange for at miste din bedste ven på grund af din jalousi over hans nye kæreste.

Det er en frygteligt smertefuld følelse, som er svær at komme af med. Meget bunder nok i din angst for at miste ham, og det risikerer du, hvis du ikke accepterer, at han er forelsket i hende.

Det bedste du kan gøre er at forsøge at lære hende at kende og er nysgerrig på, hvad hun er for en person. Det ville være det strategisk rigtige, hvis du vil beholde venskabet. Hun er sikkert også jaloux på dig.

Ofte forsvinder disse vanskelige og ubehagelige følelser, når man kommer tættere på den anden og lærer dem rigtigt at kende.

Du må også nok acceptere, at din ven i en periode er meget optaget af sin nye kæreste. Det kan godt aftage med tiden, og så er det vigtigt, at du
har holdt ud og stadigvæk er der for ham.

Det kan være, at du så kan være hans fortrolige, når han har problemer med kæresten. Men der er det vigtigt, at du ikke bare er negativ overfor hende, men at du kan lytte med åbent hjerte.

Det er svært og der er ikke nogen let måde at håndtere dine svære følelser på. Du må forsøge at fokusere på noget andet, andre venner eller
interesser i en periode og vente på, at han ”kølner” lidt af.

Det værste du kan gøre er at stille krav om hvad han skal gøre eller hvordan han skal være.

Jeg håber du kan holde det ud !

Kærlig hilsen fra Anita

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program