Børn/Unges Rettigheder

brevkassespørgsmål

Børn/Unges Rettigheder

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 5 måneder siden

Hej. Jeg er en Dreng på 13 år. Jeg har længe tænkt på hvad for nogen rettigheder man har som Børn/Ung. Jeg ved at mine forældre har "forældremyndigheden" over mig, derved kan de bestemme over mig. Og de skal lytte mere og mere til mig, desto ældre jeg blir. Men er der nogen ting som jeg ikke høvs finde mig i hos mine forældre? Eller skal jeg gøre alt hvad de ber om om? Jeg vil godt havde nogen oplysninger, om hvad for nogen rettigheder jeg har som Barn/Ung, Og som dansk stat borer, i Danmark. Hilsen. K

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt høre, at du ved en masse om rettigheder og at du har sat dig ind i tingene. Det er super godt og jeg synes det er nogle rigtig gode spørgsmål du stiller.

Jeg kan fortælle dig at børns rettigheder i Danmark og i det meste af verdenen, handler om at børn har retten til et godt liv, at forældrene behandler barnet godt, at barnet får mad og sådan nogle ting.

Prøv at læse om det i det her fra Børns Vilkår. Det forklarer sådan de store ting.

Du spørger om der er ting du ikke behøver at finde dig i fra dine forældre. Jeg kan godt forstå hvis du sommetider er uenig i det som dine forældre bestemmer, det er helt normalt at være uenig sommetider. Som du selv skriver, så har dine forældre forældremyndigheden, og det betyder at de bestemmer rigtig mange ting. Det bedste du kan gøre er, at fortælle dine forældre at du er uenig ,og så prøve at snakke med dem og se om i kan finde en løsning som både du og dine forældre er tilfredse med.

Jo ældre du bliver, jo flere ting kan du selv kan bestemme. Når du bliver 15 år, kan du for eksempel selv bestemme hvad du bruger de penge til, som du selv har tjent. Når du er blevet 16 år, må du selv vælge hvilken tandlæge du vil bruge.

På den måde kommer der flere og flere ting du selv kan bestemme.

I lovstuen har vi skrevet en hel liste over alle de rettigheder du får jo ældre du bliver.  Prøv at kigge på dem her.

Hvis der er en speciel ting du tænker på, så prøv at skrive til mig igen, så vil jeg hjælpe dig så godt jeg kan.

venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program