lungebetændelsesbesættelse

brevkassespørgsmål

lungebetændelsesbesættelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 5 måneder siden

For 3 år siden var jeg indlagt med lungebetændelse. Jeg ku' rigtig godt lide at være på sygehuset og syntes at det var nok det mest fantastiske jeg har oplevet i mit liv. Jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan, men jeg længes efter at blive indlagt igen og går faktisk og håber på at blive syg igen. Siden dengang har jeg altid forsøgt at komme tæt på mine venner eller andre hvis de var forkølede eller syge fordi jeg håbede at blive smittet. Hver gang jeg har været forkølet har jeg slukket for varmen på mit værelse og sovet med åben vindue og vådt hår. Der sker bare aldrig noget. Jeg føler nærmest at jeg er blevet helt besat af at få lungebetændelse igen. Eller noget andet man kan blive indlagt af. For ca ½ år siden var jeg blevet vildt uvenner med min veninde fordi hun var forelsket i en og så spurgte han mig om vi skulle komme sammen. Selvom jeg self sagde nej blev hun vildt jaloux og spredte nogle rygter om mig som ikke passede. Jeg blev helt besat af at blive indlagt for så kunne jeg komme væk fra skolen så jeg satte en tampon op og lod den sidde i 3 døgn før jeg tog den ud. Men der skete ikke noget overhovedet. Jeg havde ellers læst at man kunne blive meget syg af det. Så tog jeg en overdosis Panodil og der kom jeg på sygehuset i 3 dage. Jeg var glad for at være der, men jeg havde svært ved at forklare hvorfor jeg havde gjort det. Jeg sagde at det IKKE var et selvmordsforsøg, men at det var fordi jeg havde meget ondt i hovedet og troede at det hjalp. Jeg læser rigtig meget om sygdomme og håber på at blive syg. Jeg har været hos min læge flere gange for at blive tjekket for forskellige ting, men jeg fejler aldrig noget. Hun tror nok at jeg er hypokonder. Men jeg håber jo på at have sygdommene. Hvis jeg var hypokonder ville jeg vel være bange for det??? Jeg er begyndt at tabe mig (med vilje) og lade som om jeg ikke har nogen apetit, for at kunne gå til lægen med det. Håber lidt at hun vil sende mig til nogle undersøgelser for uforklarligt vægttab og måske indlægge mig. Jeg har tabt mig 8 kg på 6 uger. Vejer 46 kg nu og er 166 cm. Jeg synes at jeg er begyndt at se ret tynd ud, men jeg vil gerne tabe lidt mere for at være sikker på at blive taget alvorligt. Jeg forstår ikke rigtigt mig selv. Jeg er jo sund og rask. Hvorfor vil jeg så gerne være syg?? Jeg synes at det har taget overhånd. Jeg er bange for at blive afsløret i at gøre det med vilje. Jeg kan slet ikke stoppe det igen. Findes der noget ligesom hypokonder bare hvor man ønsker at blive syg?? Eller er jeg bare en opmærksomhedssøgende dum idiot?? Hilsen Møgungen

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan forestille mig at det er rigtig svært at gå rundt med de tanker alene, og derfor syntes jeg det er godt gået, at du skriver det til os i brevkassen!

Jeg vil starte med at sige, at du ikke er hypokonder, fordi en hypokonder er bange for at blive syg, hvilket du jo ikke er. Og selv om du ønsker at blive syg, så lyder det ikke til at du ønsker at få varige skader på din krop.

Når du er på hospitalet, så er det mange gange en rigtig rar oplevelse at få opmærksomhed fra lægen og fra sygeplejerskerne. Det kan være dejligt at vide at der hele tiden er nogen til at hjælpe og lytte til hvad du har at sige. Og jeg tror, det er hvad du savner ved at være indlagt på hospitalet.

Jeg syntes virkelig det er godt, du har skrevet det her brev. Jeg tror også at det er det første skridt til at stoppe de tanker du går med. Men det kræver at du får snakket med en voksen om det, og derfor syntes jeg du skal gå til din læge og fortælle hvad du går og har i tankerne.

Hvis det er meget svært at få sagt til lægen, så syntes jeg at du skal tage det her brev med, for du beskriver virkelig godt hvilke tanker du har omkring sygdom. Lægen er der ikke for at dømme dig, men for at lytte til hvad du har at sige og for at hjælpe dig til at komme videre.
Din læge har mulighed for at henvise dig til en psykolog, som du kan snakke med, og hjælpe dig til at stoppe de tanker du går med. 

Det kan være at dine forældre går og er bekymrede for hvordan du har det, og det kan også være at de kan hjælpe dig, hvis du fortæller dem hvad du har fortalt til os. De kan måske hjælpe dig med at bestille en tid hos lægen, og tage med som en støtte. Jeg synes også du skal logge på cyberhusets chatrågivning, som har åbent man-tors fra 14-19. Her sidder der voksne som både vil lytte og prøve at hjælpe dig..

Venlig Hilsen
Iben.
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program