Min far drikker.

brevkassespørgsmål

Min far drikker.

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 14 år 3 måneder siden

Hej. Lige siden jeg var lille, har min far drukket for meget. Da jeg var 5 blev mine forældre skilt, pga. min fars store indtag af alkohol, hans kæmpe temperament, og jaé... Det er næsten kun gået ned af bakke siden, selvfølgelig er det også gået lidt opad ... For et par somre siden, havde jeg en veninde på besøg. Hendes far & min far er re gode venner, og jeg var også sammen med min far & mine brødre den dag. Så ville vi ud og køre crosser, min veninde, mine 2 yngre brødre, og jeg. Da vi kom op til crosseren, skulle vi finde en rækkefølge at køre i, også blev min lillebror tosset. Han væltede mig ned på græsset, hev mig i håret, og sådan noget. Så kom min far, og tog ham væk. Da de gik ned imod huset, faldt min lillebror sammen med vilje. Så sparkede min far ham på maven, for at få ham op ... Det skal lige siges, at han havde drukket der. Senere kom min mor hjem, og vi fortalte hende det. Hun tog på sygehuset med min lillebror. Vi var ikke i skole de næste dage, for min far boede nede ved siden af skolen, så vi turde ikke være der. Vi hentede en lille hundehvalp mandag formiddag, også blev min far igen sur. Han kom på et tidspunkt, og kørte vores bil væk, med alt vores hundemad, min mors pung, osv. i. Min mor kunne ikke få fat på ham, så hun ringede til min farmor, som så fik at vide, hvor bilen holdte. Vi var skræmte ... Det næste stykke tid, måtte vi ikke se vores far. Her for et stykke tid siden, skulle han passe os. (han havde passet os i mellemtiden, men det var også gået galt). Vi sad i stuen sammen, ham og jeg, da drengene var gået i seng. Så begyndte han og snakke om alt muligt, hvilket han gør, når han er fuld. Min mor kom hjem, og de kom op og skændes. Så løb jeg grædefærdig ind på mit værelse. Næste dag var jeg ikke i skole, græd hele natten + dagen. Jeg har det svært med min far, da han behandler os hårdt, og meget let bliver sur. Vi har bla. været på statsamtet, men de gjorde faktisk ikke rigtig noget godt for os, for de frarådede kontakt med vores far i et stykke tid, men det skete så ikke ... Kan I hjælpe mig? Hilsen den forvirrede ...

Svar: 

Hej forvirrede

Det er rigtigt godt, at du søger hjælp i brevkassen, for jeg kan høre at du virkelig har det svært med din far.

Du fortæller, at din far drikker for meget, og at han behandler jer meget hårdt og nemt bliver sur. Det er meget forkert af din far, at opføre sig sådan. Han er jeres far, den voksne - og derfor har han ansvar for at passe på jer, og sørger for at I har det godt.

Du fortæller om, hvordan dig og dine brødre ikke kom i skole, fordi i var bange for din far, og om hvor meget du græder over det der sker. Det synes jeg ikke er okay og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig, så du og dine brødre ikke skal gå rundt og være bange.

 Du fortæller, at I har været i statsamtet, men at de ikke rigtig formåede at hjælpe jer. Jeg er lidt i tvivl om, hvor meget du har snakket med din mor om det her? Har du fortalt hende, hvordan du har det, hvor bange og ked af det du er? Det er vigtigt, at du fortæller hende hvordan du har det, så hun kan få hjælp til at beskytte jer. I skal ikke gå rundt og være så bange og forvirret.

Hvis du har snakket med din mor, og hun ikke rigtig forstår dig, eller selv har svært ved at finde ud af, hvad hun skal gøre - skal du snakker med en anden voksen som du har tillid til! Det kan være en sød lærer på skolen, eller en god ven af familien. Det er vigtigt, at I som familie får hjælp til at håndtere de problemer som din far skaber for jer.

Jeg synes, at du skal logge på chatrådgivningen, hvor du kan få en anonym chat med en rådgiver. Sammen kan I prøve at finde frem til, hvem du kan snakke med, og hvad du kan gøre, for at få det bedre.

De varmeste tanker

Marianne

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program