Ligeglad

brevkassespørgsmål

Ligeglad

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 14 år 2 måneder siden

Hej.. Jeg sidder her midt på natten og har taget en ordentlig stak piller af forskellig art. Jeg har altid troet at jeg ville fortryde eller blive bange hvis jeg tog en masse piller.. Men jeg er ligeglad.. Jeg var ligeglad inden jeg tog dem og nu tænker jeg bare på om jeg mon får en godnats søvn eller hvordan min nat ender.. Jeg er ikk intereesseret i at få hjælp, for jeg er ligeglad.. Hvorfor er jeg ligeglad?

Svar: 

Hej med dig.

Jeg vil starte med at fortælle dig, at jeg håber du er vågnet her til morgen og at jeg synes det er stærkt at du har skrevet herind.

Jeg ved ikke så meget om dig, hvor gammel du er og hvilke tanker og følelser der er så svære, at du føler at selvmordet er den eneste udvej. Men jeg kan godt høre, at det er svært lige nu.

Den største følelse du mærker nu her, er at du er ligeglad. Du føler dig ligeglad med hvad der sker med dig. Det er en følelse som kan overskygge alt andet. Alligevel tænker du på hvordan det mon ender. Og det synes jeg faktisk er et rigtig godt tegn. For selvom du føler dig ligeglad, så tænker du lidt frem og du undrer dig over hvordan det kan være du er ligeglad.

Der kan være mange grunde til at du føler dig ligeglad. Måske har du har mistet følelsen af at der er noget som betyder noget for dig, og derfor kan det føles som om alt er ligegyldigt. Måske er du ulykkeligt forelsket, måske har du gjort noget du fortryder, måske er du er blevet uvenner med en god veninde eller måske dine forældre. Eller måske er det en følelse inden i som gør ondt og bare er svært at gå rundt med alene.

Alle mennesker kan på et tidspunkt i deres liv føle at alt er ligegyldigt og der kan være mange forskellige grunde til det. Og så er det bare rigtig vigtigt at man får snakket om det, så der er nogle andre der ved hvordan man har det. For hvis man ikke får snakket om det, så kan det hele komme til at virke uoverskueligt også kan man godt blive ligeglad. Måske er det derfor du føler dig ligeglad.

Jeg tænker at grunden til at du har taget piller i nat, er fordi du har prøvet at begå selvmord. Det er meget alvorligt og du skal vide at der andre måder at komme igennem de svære ting. Du kan få og skal have hjælp til at finde ud af hvordan det kan være du er ligeglad.

Det er vigtigt at du først går til din læge, for det er farligt at tage piller og du skal undersøges om du er ok, for selvom du ikke dør af pillerne, så kan de gøre meget skade.

Jeg synes du skal prøve at fortælle dine forældre, en lærer eller en anden voksen, hvordan du har det. Det er vigtigt du finder ud af dine tanker og selvom du ikke vil have hjælp, så får du brug for, at der er nogen som kan støtte dig og fortælle dig, at du ikke er ligegyldig selvom du føler dig ligeglad.

Jeg ved godt det kan være svært at fortælle andre mennesker om de ting der føles svært og er meget private, og måske tror du at ingen vil kunne forstå og hjælpe dig. Men du skal vide, at det er tit noget man går rundt og tror og at det ikke er sådan i virkeligheden.

Derfor synes jeg også det vil være en god ide, hvis du prøver at logge på chatten her på Cyberhus og får en snak med en af rådgiverne. Du kan være anonym og måske kan det være en god måde at øve sig på. Chatrådgivningen har åbent mandag- fredag fra kl.14-19.

Du har taget et stort skridt, bare ved at skrive til mig. Du skal fortsætte med at opsøge en voksen som du kan snakke med. Dit liv er nemlig værd at leve....

Venligst

Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program