det går ondt når jeg tisser :(

brevkassespørgsmål

det går ondt når jeg tisser :(

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 14 år 2 uger siden

her på det sideste har det gjord ondt når jeg tisser ved ikke hvorfor men for ca en uge siden hade jeg sex med Min kærestes for føste gang og der spang kondomen og siden har det gjord ond når jeg tisser hva ska jeg gøre

Svar: 

Hej.

Du har nok selv tænkt over sammenhængen mellem det, at du har ondt når du tisser og det, at du havde sex med din kæreste for første gang, og at I så var så uheldige, at kondomet sprang. 

Lad mig lige starte med at rose Jer: det er dejligt at høre, at I bruger kondom når I har sex. Selvom man kan være så uheldig at det springer er det stadigvæk det bedste måde at beskytte sig på overhovedet!

Du skriver, at det gør ondt når du tisser og at det har gjort det siden I havde sex. Det lyder for mig som om, du burde gå til din egen læge og blive undersøgt for kønssygdommene chlamydia og gonnoré.

Disse er de to hyppigste kønssygdomme og kan hos fyren give en urinrørsbetændelse. Det kan give symptomer som smerte eller svien når man skal tisse eller et hvidligt udflåd. Fyrene får oftere symptomer end pigerne, så pigerne kan tit gå rundt med infektionerne længe uden at vide det. Det er ikke kun farligt fordi de derved kan smitte andre (hvis de dyrker ubeskyttet sex) uden at vide det, men også fordi sådan nogle langvarige infektioner kan ødelægge pigernes æggeledere så de kan risikere ikke kunne få børn i fremtiden. Sygdommene har ikke så store konsekvenser for fyrene, men til gengæld får de jo så oftere symptomer af dem.

Når man bliver testet for kønssygdomme hos lægen gør han det, at han poder fra urinrøret. Det er ikke særlig rart, men nødvendigt, hvis man skal undersøges for begge sygdomme. Hvis man kun skal undersøges for chlamydia, kan det klares med en urinprøve. Det vil være din læges vurdering, hvordan du skal undersøges. Diagnosen kan først stilles 1 til 2 uger smitte tidspunktet, så det skulle være muligt at få det be eller afkræftet i dit tilfælde.

Behandlingen er antibiotika (ligesom penicillin) tabletter. Det er meget vigtigt, hvis du er smittet, at din kæreste også bliver behandlet og ligesom at bryde den onde cirkel. En velbehandlet infektion fanget i tide har ikke nogle fremtidige konsekvenser, så derfor er det en god idé altid at blive undersøgt, hvis man skulle være så uheldig at kondomet sprang eller hvis man skulle have glemt at bruge det.

Jeg håber dette svar kan hjælpe dig. Hvis ikke må du endelig skrive igen.

Mange hilsner, Susanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program