Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

av av

brevkassespørgsmål

av av

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 14 år 5 dage siden

hej jeg har togskinner og jeg har et problem jeg glemmer at børste tænder har du et godt råd så jeg husker det fra mette

Svar: 

Hej Mette

Tak for dit spørgsmål og jeg har 3 slags svar til dig. Du må selv om, hvilket slags svar, du vil bruge.

Det første svar er meget kort: Nej! For hvordan skulle jeg vide, hvordan du bedre kan huske at børste tænder? Det er kun dig selv, der kan vide, hvordan du husker at gøre ting. Hvordan husker du for eksempel at tage sokker på om morgenen? Eller hvordan husker du at vaske hår? Eller at tage skoletasken med i skole? Eller???

Det andet svar er mere sådan voksen-fornuftigt-agtigt. Jeg forestiller mig, at du har en mobiltelefon. Sæt den til at ringe på et tidspunkt, hvor du har tid til at gå ud og børste tænder. Og gå så ud og gør det! Eller: læg din tandbørste et sted, hvor den kommer til at ligge i vejen (for eksempel på din computer). Og gå så ud og børst tænder, når du opdager den. Eller: Jeg forestiller mig også, at at du af og til opholder dig på badeværelset i én eller anden anledning. Sæt din tandbørste, så du ser den, når du kigger dig i spejlet for at se på, hvordan dit hår sidder. Børst tænderne, når du opdager tandbørsten.

Var det gode forslag?

Og så en rigtig tandlæge-een: prøv at gå ud og smil til dig selv foran et spejl, når du lige er færdig med at spise. Kig rigtig godt på tænderne. Måske kommer du i tanke om en god grund til at børste tænder?

Jeg tror nok, at du vil have mig til at sige en hel masse voksen-tandlæge-ting om, hvor vigtigt det er at børste tænder, men det tror jeg faktisk godt du ved i forvejen :).

Venligst

Niels Hansen

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program