Gør ondt at indøfre tampon. Hav med sex?

brevkassespørgsmål

Gør ondt at indøfre tampon. Hav med sex?

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 13 år 9 måneder siden

Hej med jer. Selvom jeg er 20 år gammel, har jeg aldrig rigtig brugt tampon. Jeg har forsøgt mig et par gange, men jeg syntes det er ubehageligt at putte den derop. Først var vinklen bare forkert, men selv da jeg fik den på plads gjorde det ondt. For ikke at snakke om, da jeg skulle have den ud igen. Av av. Jeg er jomfru, og det gør mig bekymret over sex. Jeg mener - hvis jeg ikke en gang, rigtigt kan få en lille tampon op, hvad så med en penis?!?! Når man har sex første gang, gør det så ondt hele tiden eller er det kun, når han trænger ind eller jomfruhinden springer? Hvad gør man desuden med blodet? Det går jo ikke lige sådan af lagenet. Mvh. Løven.

Svar: 

Hello Løve.

Der er meget stor forskel på om det er tampon eller en penis der skal op i skeden. 

Tager vi tamponen først, kan man sige, at det´ er en anden anledning, der skal noget op i skeden, der er ingen eller meget lidt fugt til at få den op. Man skal vente et stykke tid til den har suget menstruationsblodet. Hvis du bruger en tampon der suger for meget i forhold til det blod du producerer, så vil det gøre ondt, at tage en "tør" tampon ud. Hvis det gør for ondt at bruge tampax, må du bruge bind!

Når man er sammen med en fyr, bliver man opstemt og der bliver "vådt" i skeden, så penis nemmere kan glide ind end en tampax. Der vil være plads til penis, det vil måske gøre ondt når han trænger ind, men hvis han er forsigtig og giver sig god tid, kan det være en ganske god oplevelse.

Hvis det gør for ondt er det ok at sige fra, og vente til man har lyst til at prøve igen.

Det behøver ikke at gøre ondt hele tiden, men det kan godt være ømt og fordi det er uvant og nyt. Hvis jomfruhinden springer, kan det gør ondt, og det kan bløde. Blodet kan, hvis det med det samme skylles af lagnet med koldt vand, nemt komme af lagnet. Ellers er der jo ikke noget at gøre ved at der kommer et "skjold" på lagnet.

Jeg håber det er svar nok, ellers er du velkommen til at kontakte os igen.

Sommerhilsner Mette M

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program