sex

brevkassespørgsmål

sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

Hvordan imponerer man en dreng til sex? Og hvordan får man en dreng til at kysse en?

Svar: 

Hej med dig.

Tak fordi du skriver til Cyberhus. Det er 2 rigtigt gode spørgsmål du stiller.. Ja, hvordan imponerer man egentligt en dreng til sex og til at kysse en´!

I første omgang handler det om, at tale med og komme i kontakt med den dreng, man har udset sig. Hvis man er i tvivl om han har set èn, så kan man vække opmærksomhed ved at se på ham, smile til ham og holde øje med om han kigger og smiler igen. Når der er kontakt, kan man spørge ham om han vil mødes, med en tur i biffen, gå en tur i naturen eller noget helt andet. Her kan man over noget tid lære hinanden at kende og finde ud af om man kan lide hinanden. Hvis dette er i orden og der er en god, respektfuld og tillidsfyldt tone mellem drengen og pigen, så kan man langsomt gå videre til at kæle, kysse og dyrke sex. 

Der er mange måder at få en dreng til at kysse en på. En af måderne er, at man selvfølgelig kan spørge ham direkte om han har lyst til at kysse. Men det kan godt være svært, at tage sig sammen til. Det er ikke så let hvis han ikke vil og man bliver afvist. Som regel kan man mærke om drengen har lyst til at kysse. Hvis man sidder tæt sammen, måske holder hinanden i hånden og kigger hinanden ind i øjnene- kan det rette tidspunkt for det første kys opstå. En anden måde kan være, at vente til han tager initiativ til at kysse. Eller sige til ham: "nu kysser jeg dig"! Det kræver mod og sikkerhed på, at han også gerne vil kysse, men ikke tør tage initiativ.

Så til dit andet spørgsmål som lyder "hvordan imponerer man en dreng til sex?"  vil jeg svare at det handler mere om at opbygget et tillidsfuldt og respektfuldt forhold mellem dig og drengen, end at imponer ham til sex. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers må du skrive herind igen.

Med venlig hilsen Mette.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program