spiseforstyrrelse

brevkassespørgsmål

spiseforstyrrelse

Hej jeg er en 16årig pige som vejer 46-47kg og er 1.64. i en længere periode(5-6måneder) tabte jeg mig 8 kg udelukkende ved at sulte mig selv. Jeg spiste ikke varieret og pinte mig selv hver eneste dag. jeg mistede livslysten og gnisten i mine øjne forsvandt. jeg syntes selv at jeg var for tyk og syntes stadig. Jeg er en madglad pige som elsker at prøve noget nyt og er slet ikke kræsen. Men efter jeg er begyndt at tælle kalorier er jeg blevet rigtigt bange for at spise en masse mad. Hver gang at jeg har spist tænker jeg på om jeg har spist for meget, og hvornår og hvad jeg skal spise til næste måltid. - Der er kommet mere fokus på det herhjemme, men jeg er ikke sikker på at de forstår hvor stort et problem det er for mig. Er meget energiløs og vil allerhelst bare spise hele tiden. (hver lørdag giver jeg mig selv lov til at spise slik , kage, ost, hvidt brød og alt det jeg forbyder mig i hverdagen osv, men der grovæder jeg også i stor stil, og jeg hader det) er begyndt hos en psykolog lidt, men kan ikke forstå at det skulle hjælpe. Jeg vil super gerne have det som jeg havde det engang: udadvendt, livsglad, energirig og mere 'lykkelig'. - hver dag prøver jeg at spise så få kalorier som muligt, og er bange for at jeg tager på. efter jeg er kommet hjem fra efterskole har jeg også taget en smule på, da jeg spiser en smule mere og en smule mere varieret - og det irreterer mig utroligt meget. Hader at kigge mig selv i spejlet, selv om jeg godt ved at jeg ligger normalt vægtmæssigt. Nogle dage går det fint med at ikke tænke for meget over det, og andre dage har jeg lyst til tabe mig 10 kilo lige nu og her. JEG HADER DET. - Hvad kan jeg selv gøre for at ændre det her? vil rigtigt gerne, kan ikke forstå at andre mennesker kan spise meget af det de gerne vil, uden der sker en forskel. Jeg føler INGEN form for overskud til at dyrke motion, så føler også at jeg er doven, og det får mig til at ville spise mindre. vægten siger undervægtig, men har aldrig følt mig tykkere end jeg gør nu. Ikke engang da jeg startede med at ville tabe mig. Jeg hader, hader, hader at jeg er begyndt at tælle kalorier. Kan ikke engang spise et stykke agurk uden at være bange for at nå de 1200 kcal. Holder mig tit fra mange ting da jeg ved der er mange kalorier i, som fed fisk, mælk, ost osv. Ved at det er sunde ting, men hvis jeg spiser det, så har jeg mindre kcal til resten af dagen. Kæmper en kamp hver eneste dag. Det påvirker mig utroligt meget . Er næsten aldrig sammen med nogle veninder i fritiden, er sindsyg smadret om aften, og hvis jeg kigger mig i spejlet bliver jeg sur, ked af det og oftest begynder jeg at græde. Jeg er meget oppustet tit også s; . Hvis jeg spiser mere end de 1200 kcal, får jeg det så dårligt. Men i weekenderne kan jeg slet ikke styre mig selv. Kan finde på at købe for 60krs bland selv slik, helt til mig selv(udover alt det ander som også skal ned for 'det er jo weekend'). Jeg får hjælp, hos en. Men føler ikke at det hjælper. Hver dag har jeg lyst til at fjerne mit fedt. morgen: et rugbrød, pålæg, få gange et stk frugt. 150-200 kcal middag: et stk rugbrød/bolle med pålæg, lidt grønt, en muslibar 2-300 kcal eftermiddag: tomatsuppe med grønt. måske en bolle eller rugbrød. 100/250 kcal aften: det der bliver serveret men helst ikke for meget. 400 kcal. Kan i ikke hjælpe mig til at få mere overskud, en bedre kostplan, og gerne hvilke mængder, håber også at det vil give mig overskud til lidt mere motion, veninder og andet indhold i mit liv end mad.

Svar:

Hej med dig.

Jeg er glad for, at du skriver til brevkassen, for det er vigtigt, at søge hjælp, når man har det svært.

Du fortæller, at du har tabt 8 kg ved at sulte dig selv, og som jeg læser dit spørgsmål, så er du godt klar over, at det ikke er godt for dig. Og du fortæller også, at det har fået dig til både at miste livslysten og gnisten i dine øjne. Som jeg forstår dit problem, så er det, at du begyndte at tælle kalorier fordi du gerne ville tabe dig, men det har gjort dig bange for mad – så bange, at du frygter, at en enkelt skive agurk vil gøre dig tyk.

Det må virkelig være hårdt for dig, og du skriver også at du hader som du har det nu – og at du gerne vil være den udadvendte, livsglade og energiske pige du engang var. En pige, som ikke skal frygte at kigge sig i spejlet og som har overskud til vennerne.

Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at det er rigtig flot, at du har valgt at skrive til brevkassen, fordi det viser, at du har et ønske om at få hjælp – og det er virkelig et stort skridt på vejen til at få det bedre.

Det lyder som om, at du lige nu befinder dig i en ond cirkel, hvor du er blevet bange for mad. Du er bange for at blive tyk, og derfor spiser du ikke ret meget. Når du ikke spiser nok, så får kroppen ikke den energi som den har brug for, og derfor vil du opleve, at du mangler overskud til fx at se vennerne og at klare hverdagen. Det kan gøre at man bliver sur eller ked af det.
Et andet problem ved, at du ikke får nok at spise er, at du ikke har energi til at bevæge dig og dyrke motion. Og så bliver det lidt en kamp mellem dit hoved og din krop. Dit hoved siger, at du skal dyrke motion, for ellers er du doven og bliver tyk. Din krop siger, at den ikke kan holde til at dyrke motion fordi den mangler brændstof. Og så ender det med, at du spiser mindre, for at undgå at tage på i vægt, når du ikke dyrker motion. Men dit hoved kan ikke forstå, at kroppen ikke bare tager sig sammen, og så ender det med, at selvom du spiser meget lidt, så føler du dig stadigvæk tyk.

Jeg er lidt bekymret for om, du er ved at udvikle en spiseforstyrrelse – i hvert fald er det vigtigt, at du får styr på dine madvaner. Mange gange når mennesker har svært ved at spise, eller bliver ekstrem fokuseret på deres vægt – er det et udtryk for, at de har nogle problemer, som de ikke helt forstår eller ved hvordan de skal tackle. Og jeg kommer til at tænke på, om det måske også kan være sådan for dig? Om du måske har noget, som du går rundt og er ked af? Måske er der sket noget, som har gjort dig ked af det - eller måskke kan det hanlde om nogle tanker og følelser du har omkring dig selv?

Under alle omstændigheder tror jeg, at det er en god idé at du snakker med din psykolog. Jeg ved godt, at det kan virke lidt underligt, at en psykolog skal kunne hjælpe dig med at spise. Men grunden til, at du har det så svært med mad, kan måske være fordi der er noget som du ked af – måske endda noget, som du ikke selv ved at du var ked af. Og det er det, som psykologen kan hjælpe dig med at finde ud af.
Hvis du finder ud af, hvad der gør dig ked af det, og får hjælp til at håndtere det, så tror jeg også, at det vil blive nemmere for dig at spise. Så jeg tror, at det vil være godt for dig, hvis du giver psykologen en chance for at hjælp dig.

En psykolog kan ikke hjælpe dig fra den ene dag til den anden. Det tager tid og derfor er du nødt til at være lidt tålmodig. Jeg synes dog, at det er et helt fantastisk forslag du kommer med – når du spørger om, vi kan hjælpe dig med en kostplan og hvor store mængder mad du egentlig bør spise. Jeg tror også, at det vil være godt for dig, hvis du i en periode følger en kostplan, så du ikke selv skal tage stilling til, hvad du spiser. På den måde kan du måske vænne dig til at spise igen, og få en idé om, hvor meget mad du har brug for. Med tiden vil du så selv få en fornemmelse for, hvad der er godt for dig.

Jeg er ikke diætist og kan ikke se dig, derfor kan jeg ikke give dig en kostplan. Jeg synes derimod, at du snakke med enten din læge, sundhedsplejeresken på eller skolen eller din psykolog om det – for måske kan de hjælpe dig med at komme i kontakt med en diætist eller en som kan hjælpe dig med at lave en kostplan. Måske kan dine forældre hjælpe dig med at snakke med sundhedsplejeresken eller lægen om det, hvis du ikke selv har mod på det.

Jeg håber, at du vil give psykologen en chance, for jeg håber at han/hun vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor det er så svært for dig at spise. Og så håber jeg, at du kan få kontakt til en diætist, som kan hjælpe dig i gang med en god madplan. Du er altid velkommen i chatten her i Cyberhus, hvis du har brug for at snakke mere. Chatrådgivningen er åben mandag til torsdag kl. 14- 19.

Du lyder som en sej pige - og ud fra dit spørgsmål får jeg indtryk af, at du er godt på vej til at få den hjælp du har brug for.... så hold ud, for du kan få det bedre! Og det er muligt, at blive den livsglade pige du engang var.

Held og lykke

De bedste hilsner
Marianne