Jeg løj om at jeg havde fået finger :I

brevkassespørgsmål

Jeg løj om at jeg havde fået finger :I

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Mig og min veninde har begge to en dejlig kæreste (Ikke den samme) Sidste fredag var hun ikke jomfru mere, så tænkte jeg så dumt at jeg løj om at min kæreste havde givet mig finger og jeg havde givet ham blowjob og handjob. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøe, for jeg tør ikke sige det og flere veninder ved det nu

Svar: 

Hej med dig.

Det kan være en meget ubehagelig følelse, når man står midt i en løgn og så kan man godt være i tvivl om hvad man skal gøre. Jeg synes det er godt du skriver herind og jeg kan prøve at give dig nogle råd, som du måske kan bruge.

Når man er først er ved at blive seksuelt aktiv og prøver nogle forskellige ting med sin kæreste, så kan man godt føle at man skal følge med og gøre det, som man tror de andre gør. På den måde kan man komme til at gøre noget man ikke er klar til eller måske fortælle at man har prøvet f.eks. at få finger, give handjob og blowjob - selvom man ikke har, som du skriver.

Jeg tænker du måske fortalte de ting, fordi du følte du skulle sammenligne dig med din veninde. Og på den måde havde i måske nogle flere ting til fælles at snakke om. Man vil jo helst ikke føle sig udenfor. Men det at have sex ikke er nogen konkurrence, det er meget privat. Nogle af ens veninder vil komme til at prøve det før andre og måske en selv, men så kan man netop snakke om det. Usikkerhed og nysgerrighed hører med til at snakke om sex.

Du skriver at der er nogle af dine veninder som ved det - er det fordi du har fortalt dem at du har løjet eller fordi de har fundet ud af det ikke passer?

Jeg synes du skal tage en snak med din veninde om, at du har løjet og så prøve at snakke om hvorfor du har løjet. Du kan måske starte med at fortælle hende, at du er ked af at du har fortalt en løgn og at det er rigtig vigtigt for dig, at hun vil prøve at forstå, hvorfor du gjorde det. Du kan også fortælle hende, at du synes det er svært at snakke om og at du faktisk næsten ikke tør sige det. Det kan nogengange lette lidt at fortælle man egentlig er nervøs for at sige det.

Jeg håber du får snakket med din veninde. Pas godt på dig selv.

Kh.Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program