kroppen

brevkassespørgsmål

kroppen

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

hej jeg er en pige på 11 år og ér ikke tilfreds med min krop jeg vejer 54 kg hvordan kan jeg få det bedre med mig selv

Svar: 

Hej med dig

Der er bare godt du spørger en voksen, fordi jeg synes det er vigtigt at du er tilfreds med din krop.

Du skriver at du vejer 54 kg og derfor tror jeg at det er din vægt du er utilfreds med. Din vægt kan være afhængig af forskellige ting. For eksempel kan det handle om hvad du spiser derhjemme, om det er sunde ting eller usunde ting med meget fedt og sukker i, men det kan også være noget med hvor meget du bevæger dig i din fritid.

Derfor er det meget vigtigt at du også spørger en voksen som kender dig og ved lidt om hvordan din hverdag ser ud. Hvis man gerne vil tabe sig, så kan man nemlig ændre nogle af de ting man er vant til at gøre derhjemme.

Jeg synes du skal prøve at snakke med dine forældre først. Prøv at fortælle dem at du ikke er glad for din krop og hvis du gerne vil tabe dig, så sig det til dem også. Nogle af de ting der måske skal ændres handler om noget derhjemme og det skal dine forældre være med til.

Hvis du synes det er svært at snakke med dine forældre, så synes jeg du skal prøve at snakke med sundhedsplejersken på din skole. Din lærer kan hjælpe dig med det, hvis du ikke lige ved hvornår sundhedsplejersken er på din skole. En sundhedsplejerske ved rigtig meget om hvordan kroppen fungerer og kan hjælpe dig med at lave en plan som passer til dig.

Det er super godt at du har skrevet herind, fordi jeg synes det er vigtigt at du er glad for din krop. Nu har gjort noget rigtig godt ved at skrive herind og jeg håber du bruger mine råd..

Kan du have det godt.

Venlig hilsen Jane

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program