sex med for mange..

brevkassespørgsmål

sex med for mange..

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 3 måneder siden

jeg er en pige på 16 år som har nogle spørgsmål.. jeg har kun været seksuelt aktiv i 8 måneder men har allerede været sammen med 5 og lavet noget med forskellige drenge er det meget billigt?? jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med min ekskæreste.. jeg var ham utro og han var mig utro bagefter og nu hder han mig og vil for alt i verden ikke snakke med mig.. vi var gode venner efer vi slog op og vi havde os sex igen men så kørte han rundt med mine følelser og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. jeg har næsten lige givet mit første blowjob hvor han kom mig i munden men jeg syntes det var så ulækkert er det okay at sige nej til det i fremtiden? når jeg får noget at drikke og tager til fest er jeg tit utro er der noget jeg kan gøre for at stoppe det uden at stoppe med at drikke? jeg ved ikke hvorfor hver gang jeg er til fest må jeg bare være sammen med en som jeg syntes er sød

Svar: 

Hej pige 16 år.

Tak fordi du henvender dig til Cyberhus, Lystværelset.

På dit spørgsmål om det er billigt at være sammen med 5 forskellige drenge på 8 måneder er min besvarelse lidt mere end et ja eller et nej, og her komme min forklaring.

Når man som dig lige er begyndt at være seksuelt aktiv, kan det opleves som en helt ny verden der åbner sig, men der er også en masse spilleregler, egne og andres følelser og grænser du skal forholde sig til. Ofte synes piger at de er billige hvis de har haft flere forhold til drenge og drengene føler sig seje hvis de har haft mange piger. Min holdning til om man er billig eller ej afhænger meget af hvad man selv synes man er. I teenageralderen drager nogle unge mange erfaringer med deres seksualitet. Nogle prøver flere og andre færre, og jeg mener det allervigtigste er at du lytter efter i dit hjerte, kigger dig selv i øjnene og spørger dig selv - er det det jeg vil! Prøv at se på dig selv som en gave til et andet menneske, vil du give dem den. Det leder mig videre til dit spørgsmål om utroskab med din ekskæreste. 

Når du er din kæreste utro sætter du jeres forhold på spil. Der er så mange følelser som jalousi, misundelse, vrede, sårbarhed og forladthed som man kan komme til at mærke. Du skriver at din kæreste også har været dig utro, så du har sikkert selv mærket nogle af de følelser jeg skriver, og måske flere. En forklaring på hvorfor din kæreste reagerer som han gør kunne være at han har været glad for dig og blev ked af du var utro. Derfor hævner han sig med at være dig utro. Det had du mærker han har til dig kan skyldes at han blev ked af det og skuffet over at jeres forhold ikke betød mere for dig. Hvis du vil forsøge om din ekskæreste vil være sammen med dig igen (her er du nødt til at mærke efter om du virkelig, virkelig vil ham) kunne du prøve, at tage en snak med ham om hvordan du har det. Han vil køre rundt med dine følelser indtil du mærker efter inden i dig og sætter grænser for det du vil og ikke vil være med til. 

Jeg tror det handler om at du får sagt fra og til i forhold til det du vil og ikke vil. Du skriver at du har givet dit første blowjob og han kom i munden på dig og det kunne du ikke lide. Så JA, JA, JA det er okay at sige fra. Nu ved du det til næste gang, hvor du så kan sige til drengen at du ikke bryder dig om at han kommer i din mund og at du gerne vil have at han trækker sig ud. Det er at respektere sig selv og sætte grænser og det har du altid lov til! Husk at du ikke er beskyttet mod kønssygdomme hvis han ikke har kondom på, både ved oralsex og samleje!

Dit sidste spørgsmål handler om utroskab, sex og alkohol. Det er ikke særligt godt for dig at drikke for meget, fordi din dømmekraft og dine grænser flyder ud. Alkohol har også den virkning at man bliver lidt mere modig, det tager nervøsitet, blufærdighed, man synes at ens selvværd vokser og man kan blive lidt mere ligeglad med tingene. Du synes måske der er flere drenge som er søde når du er fuld, så du ender med at være sammen med en dreng som ikke er det bedste for dig. Hvis du vil drikke, kunne du måske lave en aftale med dig selv om hvor meget du drikker, så du stadig kan mærke dine grænser, og ikke er utro. 

Hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program