Menstrutation

brevkassespørgsmål

Menstrutation

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

Hej. Jeg er 13 år, og jeg fik menstruation første gang for lidt over et år siden. Den har været nogenlunde regelmæssig med næsten altid 4-5 uger imellem. Men nu er der gået to måneder, siden jeg sidst havde menstruation, og jeg er ved at blive lidt bekymret. Hvad kan det skyldes? Jeg har aldrig været i seng med nogen, så jeg kan ikke være gravid. Hilsen H.

Svar: 

Hej H.

Tak for dit spørgsmål.

Ja, det er jo aldrig rart når menstruationen sådan ikke kommer som den skal, men hvis du er jomfru, kan vi da i hvertfald, som du skriver, slippe for at bekymre os om graviditet.

Menstruation kommer jo vanligt ret regelmæssigt, men kan altså, specielt i de første par år, være noget uregelmæssig. Man taler først om noget der sådan skal undersøges videre hvis det er mere end 6 måneder (og selvfølgelig at man ikke er gravid) uden menstruation.

Mange ting kan dog påvirke menstruationen og dens cyklus: vægttab - hvis man taber sig meget eller i det hele taget er meget tynd eller undervægtig kan menstruationen helt forsvinde. Dette er meget farligt, for det betyder, at der også er påvirkning af hormonbalancen og man kan få varige skader på kroppen som følge heraf. Hvis du er undervægtig, kan det altså meget vel være forklaringen, og så skal du altså til at passe på og tænke dig om. Da vil jeg råde dig til at gå til din egen læge sammen med dine forældre og få noget hjælp.

Ellers kan sådan noget som træning påvirke menstruationen, så hvis du har trænet meget hårdt i en periode, kan menstruationen også udeblive. Kosten kan også spille ind.

Som oftest kommer menstruationen igen af sig selv, specielt også hvis man retter op på eksempelvis sin undervægt eller overtræning.

Under alle omstændigheder er der ikke noget farligt ved det, men varer det ved ( som jeg skrev over 6 måneder) synes jeg du skal gå til lægen og blive undersøgt.

Håber dette kunne hjælpe dig.

Mange hilsener, Susanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program