Homoseksuel, biseksuel eller bare forelsket i mig? PART2

brevkassespørgsmål

Homoseksuel, biseksuel eller bare forelsket i mig? PART2

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 13 år 1 måned siden

Hey Henriette, dit svar var meget dejligt og præcist. Har tænkt lidt over det, jeg tror du har ret. Jeg er nok forelsket i ham. Men føler ikke når jeg ser ham udover når vi er hjemme, at jeg bare tænker, "ta mig nu". Men tænker jeg gad godt at vi kunne være sammen som mere end venner, men tænkte så over det med homoseksualitet. Det er jeg 100 på det ikke er som sådan, jeg er kun tiltrukket af ham. Har ikke set nogle i TV, hverdagen osvosv. hvor jeg tænker ligesom piger, fuck hende kunne jeg godt. Sådan har jeg det ikke. Kun ham. Jeg overvejer at fortælle ham det. Om det måske var noget vi skulle prøve? - han sagde for lidt siden at hvis han sagde til mig han var foreslket i mig, hvad jeg så ville sige/gøre? Jeg var helt blank. Kunne ikke svare. Nogle gange tænker jeg "fuck jeg skulle have sagt : JAA JEG VIL!" andre gange, er jeg lykkelig over jeg ikke gjorde det. Der er et minus, jeg ved jo ikke om han vil hvis jeg var ærlig og sagde jeg er nok lidt forelsket. Jeg siger til mig selv konstant, han er det jo? Han giver mig, handjobs noglegange på underbukserne men få gange inden under dem når vi er fulde. - han har ofte taget "den" ind i munden mens den var inde under underbukserne. Jeg er frustreret og jeg føler jeg falder og ikke kan komme op og når jeg endelig er på vej op, så falder jeg igen. Jeg smiler med et knust hjerte.

Svar: 

Hej dreng, 18 år.

Tusind tak for rosen. Det er dejligt at høre at du kunne bruge mit svar. Og rigtig godt at du skriver igen!

Jeg har tænkt en del over dine spørgsmål, så jeg håber at jeg kan komme med nogle brugbare råd.

Jeg synes det er rigtig fint at du har fundet ud af at du nok er forelsket i N. Det må være dejligt at være blevet afklaret med det. Om det betyder at du er homoseksuel er ikke til at sige, men det er slet ikke sikkert. Der findes mange som mener at kærlighed ikke kan defineres af hverken hudfarve, alder eller køn. At man kan møde den ene som bryder alt det man er vant til. Måske er N den eneste fyr du nogensinde vil opleve at være forelsket i, måske vil du møde en anden en gang som du også forelsker dig i. Det er slet ikke til at vide. Jeg synes ikke du skal lade spørgsmålet om hvorvidt du er homoseksuel fylde for meget, men nyde at du er forelsket i en dejlig fyr.

Med hensyn til om du skal fortælle ham det, så forstår jeg godt at du er nervøs og frygter at blive afvist. Sådan er det for alle der er forelskede. Man sætter sig selv i en sårbar position hvis man fortæller den udvalgte at man er forelsket i vedkommende, lige meget om de er af det samme eller det modsatte køn som en selv. Man risikerer altid at blive afvist og det er en frygtelig tanke. Jeg kan ikke vide om N også er forelsket i dig, men det lyder på dig som om du tror han er det. Under alle omstændigheder synes jeg altid det er befriende at få det sagt - også selvom man skulle blive afvist. Så ved man da hvor man står. Tænk hvis han i virkeligheden går rundt og er forelsket i dig, men heller ikke tør sige det.

Jeg kan som sagt slet ikke love dig at han er forelsket i dig, det ved kun han, men når du er forelsket og det gør dig så ked af det som du skriver, så kunne jeg forestille mig at det ville være rart at få det fortalt. Måske afviser han dig, så du skal håndtere en stor omgang grimme kærestesorger, men det lyder på mig som om du allerede gør det nu. Jeg kan, og skal, ikke bestemme om du skal sige det til ham, men måske var det en god idé?

Du må meget gerne skrive igen hvis du har flere spørgsmål, men også bare for at fortælle hvordan det går.

Jeg håber jeg har kunnet hjælpe dig!

De bedste hilsener,

Henriette.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program