Jeg er lesbisk

brevkassespørgsmål

Jeg er lesbisk

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 12 måneder siden

Hej hej Cyberhus :) Jeg er en femten-årig pige, som er lesbisk, men jeg har ikke fortalt nogen om det endnu. Jeg har været lesbisk i cirka et år nu, og jeg har haft sex med piger cirka fem gange, men de piger er ikke lesbiske. Vi havde bare sex, fordi at ingen af os havde prøvet sex før, og vi ville gerne prøve det. Jeg syntes faktisk at det var meget dejligt at have sex med dem. Jeg har også prrøvet sex med drenge, men det var overhovedet ikke lækkert eller godt. Jeg har heller slet ingen følelser for drenge. Jeg har en drenge kæreste, og jeg fandt ud af at det var slet ikke noget for mig. Jeg har følelser for en pige som går i min skole, og som er et år ældre end jeg er. Det går faktisk rundt, at den pige som jeg har følelser for er lesbisk, og hun er også meget drenget (Det er jeg ikke), men jeg er ved at blive meget meget forelsket i hende, og hver gang jeg snakker med hende eller hun går forbi, får jeg sommerfugle i maven. Jeg er også meget fokuseret på bryster og pigekropper, og når pigerne i klassen er i brus sammen, klarer jeg ikke særlig godt at holde øjnene fra deres krop og bryster. Det er også meget irreterende at jeg skal sidde inde med det her, fodi at når en pige som jeg synes er lækker går forbi, har jeg soglegange brug for at sige "ej, hvor er hun lækker" eller noget lignende. Og så har jeg også brug for at tale om at jeg har følelser for den der pige, og tale om det at være lesbisk. Mit største problem er det, at jeg tør ikke at springe ud. Jeg har ingen rigtig venner som jeg stoler 100% på. Jeg har tre søstre som jeg er rigtig gode venner med, og vi fortæller hinanden alt, men de ved ikke denne hemmelighed. Og min ene søster går og siger at jeg er lesbisk, fordi at jeg så godt kan lide Sarah fra X-factor (hendes stemme), og det gør det lidt værre når hun siger det med en grinende tone. Nogle af mine klassekammerater går også og siger at jeg er lesbisk, og nogle gange har jeg bare lyst til at sige "Ja, jeg er lesbisk, og hvad så?", men det tør jeg ikke, fordi at de "driller" mig lidt med at jeg er lesbisk. Det er bare meget irreterende at jeg ikke kan tale med nogen om det. Nu da jeg har holdt det inde i mig så længe, er jeg ved at sprænges, og jeg tror faktisk at nogle at mine nærmeste veninder og min ene søster har lagt mærke til at jeg er til piger, fordi at jeg snakker meget og lebber nu for tiden, og jeg siger tit "Hvad ville i sige hvis jeg var lesbisk?", og så er der faktisk to som har sagt "Er du lesbisk?" Og jeg har så svaret dem "Nej, jeg er ikke lesbisk" En ting som også gør det lidt sværere med at fortælle det, er det at jeg ikke har et godt fohold til min mor, og vi taler slet ikke sammen om personlige ting, ellers havde hun nok været den første jeg havde fortalt det til. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg springe ud eller skal jeg holde det inde i mig at jeg er lesbisk og prøve på at ændre seksualitet, og blive hetero? Tusind tak:)

Svar: 

 

Hej med dig

Først vil jeg sige at det er superfedt du allerede er afklaret med din seksualitet, og at du ikke skjuler det for dig selv. Det er der ikke mange som har modet til, så der er du allerede kommet et skridt videre.

Jeg kan godt forstå du er ved at sprænges, fordi det er en stor ting at gemme inden i. Hvis du bliver ved med det, tror jeg dine nærmeste, med tiden, mærke mere og mere på dig at der er noget galt, og hvis du så ikke fortæller dem det, er det svært for dem at vide hvordan de skal hjælpe dig på vej.

Jeg synes bestemt du skal fortælle andre om din seksualitet og ikke lave om på den. Der er intet galt i at være lesbisk. Da det er et meget personligt emne, vil jeg råde dig til i første omgang, at du skal betro dig hos en voksen du føler dig tryg ved. Hvis du har svært ved at snakke med din mor om sådanne emner, kan du starte med at fortælle det til en anden voksen du bedre kan dele personlige ting med. Det kan være din lærer eller en anden voksen fra familien. Tag et skridt ad gangen og når du så føler dig klar, kan du fortælle din mor og dine veninder det. Hvis du gerne vil have støtte, når du skal fortælle andre om din seksualitet, kan du have den voksne med, som allerede ved det, ved din side. Det er bedst hvis du befinder dig i rolige omgivelser, f.eks. i et rum, hvor der ikke er plads til forstyrrelser, når du skal fortælle det.  

Det er også vigtigt du ikke spekulerer for meget over hvordan folk vil reagere, når du nu skal fortælle du er lesbisk. For der er intet galt med det.

Jeg tror dine veninder vil være for dig, og hvis de ikke kan acceptere at du er lesbisk, er det deres problem. Der er intet galt med dig og du skal bestemt ikke lave om på dig selv, hvis du ikke har lyst.

Jeg håber du kan bruge rådene :)

Hilsen Julie

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program