Idioten!

brevkassespørgsmål

Idioten!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 12 måneder siden

Hej, for ca. 3 måneder siden kom der en "ny" dreng ind i min "gruppe". jeg kendte ham rimelig godt i forvejen og havde ikke noget imod ham. Men her på det sidste er det som om at nu snakker folk med ham, jeg bliver ikke hørt mere og jeg føler der er ligesom om at han prøver at "tage" mine venner fra mig og prøver gøre mig u-populær...Jeg ved ikke om han har noget imod mig eller hvad? Hvad fuck skal jeg gøre?!?

Svar: 

Hej du

Det er bare altid svært når tingene ændrer sig, fordi så skal man lige pludselig forholde sig til det nye og ukendte. Når der kommer en ny dreng ind i gruppen vil det helt klart ændre tingene. Det er ikke en rar fornemmelse, at føle ens venner bliver taget fra en, så det er godt du mærker efter at gør noget ved det.

Nyt er altid spændende og hvis de andre drenge ikke kendte ham, som du gjorde fra starten, er det helt naturligt de i noget tid vil vise mere interesse for den nye dreng. Når der kommer en ny ind i gruppen, skaber det også nogle ændringer og man kan skifte rolle i forhold til hinanden, som du helt rigtig har lagt mærke til. Det er ikke altid lige sjovt, men helt naturligt.

Det vigtigste råd jeg synes, jeg kan give dig er, at du skal fortsætte med at være dig selv. Selv hvis du føler han prøver at få dig til at være upopulær så kan han ikke gøre særlig meget, hvis du kan stå inde for det du gør, fordi du bare er dig selv. Så bliv ved med at lytte til dig selv og vær som du føler er dig og lad vær med at prøve at få opmærksomheden tilbage ved at ændre dig. 

Prøv ikke at se på det, som om den nye har taget din plads, men mere som at du har fået endnu en ven, der lige skal finde sin plads i gruppen. Det kan også være svært at være den nye, så han skal også lige have tid til at finde sin egen plads i gruppen. 

Jeg tror det vil føles mere naturligt i gruppen med tiden og samtidig vil den nye dreng ikke være ny længere og det vil give mere plads til dig igen :)

Hvis du alligevel synes, at han prøver at gøre dig upopulær, så synes du skal tage en snak med ham. Prøv at fortælle ham hvordan du oplever det og at du synes det er svært. Så kan du høre hvordan han oplever det og måske er det slet ikke meningen han vil gøre dig ked af det.

Håber du kan bruge mine råd!

Mvh Miriam

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program