Krop?

brevkassespørgsmål

Krop?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 11 måneder siden

Hej, jer der. Jeg skriver lige her, fordi jeg har en lille ting, der irretere mig lidt.. eller det ved jeg ik om det gør.. Men jeg er lesbisk, og det irerterre mig lidt at jeg er meget spinkel, i det. Eller jeg er tynd, normal, tynd. Men tingen er, at jeg gerne vil være lidt.. kraftigere.. eller mere maskulin, fordi det ser lidt.. mærkeligt ud, du ved, kort hår, drenge stil og tynd, spinkel, pigekrop, NEJTAk. men det er ikke sådan at jeg er transseksuel eller noget, vil bare gerne.. ja.. Så ville hører om der var nogen metoder, eller øvelser, der kunne give lidt mere.. muskler, uden at man får sixpac, for så vil jeg heller have en spinkel krop.

Svar: 

Hej du! Rigtig fint du skriver herind med dit spørgsmål om din krop. Som du måske ved så er det ret normalt at man gerne vil ændre alt muligt ved sin krop. Men det er netop meningen, at alle er forskellige og heldigvis for det ellers ville det blive lidt kedeligt :)

Så husk du er lige, som du skal være! Når det er sagt, så kan man sagtens træne sig til at blive lidt kraftigere ved at få flere muskler. Du skal spise nok sund mad og træne mere. En god idé er at spise mere protein dvs. kød, bønner, fisk, da det på sigt kan øge din muskelmasse. Protein er "byggesten" i kroppen, så vi kan opbygge muskler. Det vigtigste råd, jeg kan give dig er at spise flere gange om dagen og få nok protein og få en times motion hver dag.

Det er dog virkelig svært at få større muskler og da du er 13 år, så jeg synes du skal lade din krop udvikle sig nogle år endnu før du begynder at træne for at ændre din krop.

Jeg kan give dig et råd, som måske vil virke over tid og som er sundt. Svømning! Det er super sundt og du bruger hele kroppen. Svømmere har tit brede skuldrer, fordi man bruger overkroppen hele tiden for at trække sig gennem vandet. Du får en naturligt stærkere og "kraftigere" krop. Jeg tror ikke du får six pack :) Det skal der virkelig hård styrketræning til at opnå for de fleste mennesker. Så mit råd er at du kan svømme et par gange om ugen. Du kan tælle baner og sætte dig små mål om at kunne svømme flere baner fra måned til måned for at du hele tiden udfordre dig selv og din krop og det hjælper også til at holde motivationen. :)

Jeg håber du kan bruge mit svar. Mvh Miriam

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program