hvorfor i ansigtet 2

brevkassespørgsmål

hvorfor i ansigtet 2

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

Hej Sine! Tak for dit svar på mit undrende spørgsmål. så blev jeg så klog. Jeg har aldrig rigtig set pornofilm, så jeg vidste ikke, mænd gjorde sådan i pornofilm. Undskyld min uvidenhed. MEn nu ved jeg altså at min kæreste ser porno, og at det er derfra han har ideen! Nå, det gør ikke noget. alle drenge ser vel porno. Jeg kan ikke sige jeg tænder på sprøjtene, men det gør mig heller ikke noget, så hvis han bliver glad af det må han gerne fortsætte. Jeg kan da godt lade som om jeg synes det er dejligt... Men igen tak for dit svar. Kærligst V.

Svar: 

Hej V

Jeg er glad for at høre at du kunne bruge mit svar. Det er helt okay at du ikke ved noget om pornofilm. Det er langt fra alle der har set det og man behøver det heller ikke. Du har ret i at der er mange drenge der ser porno, især i teenagealderen, fordi det er nyt og spændende.

Hvis man ser pornofilm kan man godt få en idé om at sådan skal sex være i virkeligheden, for at det er godt. Men sex i pornofilm er langt fra virkeligheden. Når man er intime sammen er det vigtigt man finder ud af med hinanden hvad man godt kan lide hver især, så det føles dejligt for begge.

Jeg tænker at hvis ikke du ikke rigtig tænder på, at han sprøjter dig i ansigtet, så synes jeg du skal fortælle ham det. Jeg synes der er bedst du fortæller ham ærligt hvad du synes, end at du lader som om. Jeg synes du skal prøve at snakke med din kæreste om, hvad det er for nogle ting du tænder på, og hvad det er du kan lide han gør ved dig. Hvis han ved noget mere om, hvad du synes er dejligt, så tror jeg også han vil synes det nemmere at gøre det. Jeg er sikker på at han også helst vil gøre noget, han ved du også godt kan lide.

Kærlig hilsen Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program