30 år inden i - 16 år uden på
brevkassespørgsmål
30 år inden i - 16 år uden på
Hey du. Jeg er i sommers startet i 1.g på STX, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg snakker mest med folk fra min parallel klasse, da menneskerne i min egen klasse ikke rigtig siger mig noget. Men ellers har jeg 5 gode venner, som jeg hygger med med i frikvarterene. Det eneste problem for mig ved at gå på STX er festerne. Der er fest på skolen rigtig tit, og jeg har altid forbandet det langt væk. Jeg drikker ikke, og jeg kører den der perfekte-kloge-fornuftige-pige-stil. Du ved, hende der laver sine lektier, får 10 og 12 i alt, og som ikke har andet liv end skolen. Jeg har tonsvis af regler for mig selv om hvad jeg må, ikke må. Tideligere har jeg været plaget af noget OCD-lignende rengørings ritualer, og har altid været meget pligtopfyldende. Da min bedste veninde døde for 4 ½ år siden, blev jeg nødt til at vokse op meget hurtigt, være fornuftig, ansvarsfuld. Det føles som om at jeg er hoppet 10 år over. Når bassen pumper, pigerne skriger mig ind i øret, og folk begynder at kramme mig falsk føler jeg mig utroligt malplaceret. Jeg hader det. Jeg bliver utrolig bange, og må gå ud på toilettet og skade mig selv hele tiden for ikke at hæmme følelserne. Måske, ligesom de hæmmer deres med alkoholen? Jeg tror jeg er alt for moden, kedelig og "voksen" til at fjolle rundt. jeg ser ikke nogen grund til det, udover at holde mine sociale bånd. For det er nemlig der problemet kommer. Sidste gang der var gymnasiefest kom jeg ikke, og alle spurgte mig febrilsk hvordan jeg kunne undgå en fest?! Jeg ved at de allerede synes at jeg er mærkelig nok med alt det jeg går op i skolen, og det at jeg ikke drikker, så hvor plus akavet og stræber agtig kan man lige blive ved at lade være med at feste? Når de snakker om teenage ting som at drikke, feste, drenge, og det der underlige trip med at hade skolen, føler jeg mig utrolig meget udenfor. For sådan har jeg det slet ikke. De ting er ikke vigtige for mig, og nåede aldrig til mig, da jeg ikke nåede puperteten før min veninde døde. Jeg synes ting som linjens ligning politik er ophisende, og jeg bruger gerne en hel aften på at passe min lillebror. Jeg føler mig så forkert. For jeg ved at jeg er meget anderledes OG KEDELIG!! Mit spørgsmål er.. Skal jeg ændre mig, for at passe ind, for ikke at være irriterende-fornuftig og opretholde mine venskaber? Eller er det dumt at feste og drikke, have sex og alt det, når man FORDRAVER alt hvad der lugter af teenager? Jeg ville ønske at jeg bare kunne være 30, få børn og være kedelig, passe ind i blandt alle de andre fornuftige voksne. /Katrine
Svar:
Kære Katrine
Først vil jeg gerne sige, at man ikke bare kan ændre på sig selv fra den ene dag til den anden. Ud fra de de ting du skriver, lyder det som om du har været igennem nogle hårde ting og det har været med til at forme dig til den du er i dag. Jeg synes det er rigtig godt at du skriver her, når du mærker at noget ikke er som det skal være. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig ud fra de ting du skriver i dit brev.
Følelsen af 30 år
Din følelse af at føle dig 30 år, tror jeg skyldes at du har oplevet af miste en god veninde. Som du selv skriver føler du, at du hoppede 10 år over. Når man mister én man holder meget af, kommer man meget naturligt til at tænke anderledes om livet. Jeg tænker om du har fået snakket med nogen, om den sorg der fulgte efter din venindes død? Hvis ikke du har fået snakket med nogen om det siden, kan det godt sidde i kroppen og så kan du have svært ved at have lyst til så mange andre ting. F.eks. at gå til fester med dem fra klassen osv. Hvis du stadig går rundt med sorgen, så kan det være svært at synes at mange andre ting i livet kan give mening.
Sorgen
Når du skriver at du er meget den perfekt-kloge-fornuftige pige og at du hele tiden er meget pligtopfyldende, så tænker jeg på, om det er en måde du tænker du skal være på, efter du har mistet din veninde? Når man har mistet en man holder meget af, kan man godt føle eller tænke at der en bestemt måde man skal reagerer på efterfølgende. Jeg tænker om du måske føler at du skal være meget fornuftig og voksen efter du mistede din veninde?
Der er mange måder at håndtere sådan et tab på og for nogle kan det være rigtig svært. Men hvis man får snakket med nogen, som har oplevet det samme som en selv, kan det være nemmere at komme videre. Jeg tænker nemlig ikke det er meningen at du skal gå rundt og have følelsen af at være tredive og være så pligtopfyldende når du er 16. Når man er 16 skal der også være plads til at feste med sine kammerater, selvom man har mistet en veninde.
Snak med nogen
Når du skriver at du bliver bange til fester og kan finde på at skære i dig selv, så bliver jeg faktisk lidt bekymret. Jeg synes det det lyder som om, du har svært med flere ting.
Jeg synes du skal få snakket med en voksen om de ting du går med. Det kan enten være dine forældre eller anden voksen du er tryg ved.
Jeg synes også du skal prøve at kontakte nogen fra Børn, Unge og Sorg. De kan hjælpe dig med at finde andre som også har prøvet at miste en ven eller veninde.
Voksen eller ej
Du spørger om du skal ændre dig, så du passer ind. Til det vil jeg sige, at hvis du har svært ved at være som de andre i klassen, så synes jeg ikke bare du skal ændre dig for at passe ind. Jeg tænker at der nok er nogle grunde til at du ikke har så meget lyst til feste og drikke på samme måde som dine venner. Men jeg synes det er vigtigt at du opsøger nogen at snakke med om de tanker du går med. Når man er 16 år, så er det ikke meningen at man skal føle sig som en på 30. Jeg tror også det er derfor at du kan føle dig forkert. Det kan godt tage noget tid, før at den følelse forsvinder, men hvis du får noget hjælp, tror jeg lige så langsomt der vil ske en forandring hos dig.
Kærlig hilsen Sine
Relateret indhold
Hvorfor hører jeg lyde?
Hej Cyberhus Jeg hader mit liv. Så er det sagt. Det er altid lettere at skrive, end at sige det. Jeg har det skidt hjemme, og ude. Hjemme er min mor altid sur, pga. stress og rengøringsvanvid. Hun ser også gerne jeg hjælper med rengøring, det har jeg bare ikke altid tid til pga. arbejde og...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
jeg er den næste
Hej.. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg vælger at skrive herinde med netop dette... Men altså: Jeg var til begravelse i tirsdags, og den følelse jeg hele tiden sad med var, at jeg bliver den næste... Jeg kan bare fornemme det, mærke det, føle det! Jeg har længe haft selvmordstanker, men her til...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Hoved I mine bukser
Hej, jeg har meget stor problem. Jeg kom i skolefest for nogle dage siden, og vi alle havde hyggeligt . Så kommer drenge fra min klasse og parallel klasse og går over til mig og mine veninde . ..
detager os ud i hjørnet af skolen, og begynder at tage mit tøj af . Så stikke den ene dreng...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
