Drenge

brevkassespørgsmål

Drenge

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

hej... jeg er 14 år og har en speciel smag for drenge. min kæreste slog op med mig for 2 måneder siden, han fortryder det og han elsker mig stadig. vi var sammen i et år. han siger at han aldrig mister følelsen for mig for jeg var noget specielt. jeg ved unge tit siger sådan og tror på det men det var altså specielt. han slog op fordi han troede jeg ikke elskede ham mere, det gjorde jeg og han sagde senere at han fortrød så meget og at det var en fejl. efter han slog op prøvede jeg virkelig at blive hans ven for jeg kan ikke undvære ham, jeg føler mig tryg ved ham fordi jeg har fortalt ham alt om mig og han har altid hjulpet mig. men han skubbede mig væk og ignorerede mig for at han ville prøve at miste følelsen for mig. jeg har mødt en anden dreng som er sød og har hjulpet mig en del med at komme over min eks. og jeg ved ikke hvad jeg vil med ham eller min eks! jeg ved ikke hvad der er rigtigt og forkert! min meninger skifter hvert 5 minut og ingenting er på plads i min hjerne. mine veninder mærker at ting påvirker mig og jeg føler mig ikke hel når jeg skal være i tvivl mine veninder mener at jeg på ingen måde skal gå tilbage til min eks men det er ikke deres beslutning. men derfor er det svært min eks går i min parallelklasse og ham den nye bor i en by tæt på min (let at komme til) mine veninder snakker altid om ham den nye dreng og jeg snakker med og føler at det er rigtigt men når jeg så ser min eks går det galt i min hjerne igen? jeg har overvejet ikke at have nogen af dem men det er svært... JEG ER TRÆT AF IKKE AT VIDE HVAD JEG VIL, MEN ALLERMEST AF IKKE AT VIDE HVAD DER ER RIGTIGT OG FORKERT. JEG ER TRÆT AF AT VÆRE "I TVIVL" HELE TIDEN! Hjælp mig for jeg ved ingenting

Svar: 

Hej med dig..

jeg synes nu du ved en masse :).. Jeg synes du er godt til at mærke efter inden i og beskrive de forskellige følelser du har over for de her to drenge. Og det er vejen frem til at finde ud af hvad du skal gøre.

Og så er det super, at du spørger andre til råds, fordi så bliver det tit nemmere at finde ud af hvad du selv mener og kan så tage en beslutning. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej.

Jeg synes ikke der er noget der er rigtig og forkert her. Det handler om dine følelser og at du har stærke følelser over for to drenge, og det er bare en svær ting.

Jeg kan sagtens forstå, at du har stærke følelser over for din ex. og jeg kan læse ud af det du skriver, at det var noget helt specielt I havde. Og det gør det endnu sværere, fordi man tit tænker tilbage på alle de rigtig gode ting og gerne vil have dem igen. I var sammen i lang tid og som du skriver, så ved han alt om dig og du føler dig derfor tryg ved ham.

Men han har måske også skuffet dig lidt, fordi han slog op og gjorde det forbi?

Den anden dreng virker sød og har hjulpet dig meget. Ham holder du også af, men det er stadig ret nyt, så måske føler du ikke det samme bånd, som du havde med din eks....endnu i hvert fald.

Du har helt ret i, at dine veninder skal ikke bestemme hvad du skal gøre og der er ikke noget forkert i at gå tilbage til en eks. Vi kan alle sammen lave fejl, og specielt når det kommer til følelser. Måske har din eks lært lektien og har fundet ud af at du er den eneste for ham?

Hvis du er i tvivl om nogle af hans følelser og om han igen vil slå op, hvis han bliver usikker, så synes jeg du skal tage en snak med ham om det. Måske kunne det også hjælpe dig til at mærke hvad du helst vil.

Jeg synes du skal prøve at sætte dig ned og skrive alle de dejlige ting op ved hver af de to drenge. Du skal også skrive de ting op som du måske synes er lidt irriterende eller som du ikke kan lide. Prøv at kigge lidt på ordene og se hvad det får dig til at føle...måske giver det et svar.

Jeg vil også foreslå dig at snakke mere med en eller to voksne. Det er super at snakke med dine veninder, men tit kan voksne gøre noget andet for dig, fordi de har mere erfaring med kærlighed og kan stille dig nogle anderledes spørgsmål, som kan få dig til at tænke mere præcist over hvem du bedst kan lide. Det kunne være dine forældre, en anden i familien, eller en venindes mor. Det kunne også være chatten her i Cyberhus, hvor der sidder voksne de også vil prøve at hjælpe.

Ellers må du have lidt tålmodighed, fordi det tager tid at tage en beslutning, når det handler om kærlighed. Du er godt på vej og indtil du mærker hvad du vil, så må du acceptere at du skifter mening hver 5 minut.:)

Håber alt det bedste for dig

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program