En uforklarlig og ubehagelig følelse

brevkassespørgsmål

En uforklarlig og ubehagelig følelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

Hej cyperhus, jeg har haft det vildt mærkelig her på det seneste, og jeg håber i har en ide til hvad det kan være. Det startede alt sammen i mandags til en skolefest for 7-8-9klasse. Jeg var en af de få der vandt en af de 3 konkurencer der var. Så jeg skulle op på en sene, på vej der op fik jeg den "følelse". Jeg kunne ikke fokusere særlig godt. Og følsen var først væk da jeg kom hjem, og gik i seng. Det er meget svært at forklare, da jeg ikke helt selv er klar over hvad det er. Det som om jeg har taget stoffer, jeg er ikke selv 100% klar om hvad jeg laver, eller hvor jeg er. Jeg gør det bare, uden selv at være helt bevidst om det. Jeg føler at jeg er i en fremmed krop, at jeg simpelhin ikke høre hjemme i min. Nogle gange tænker jeg "hvor er jeg", selvom jeg godt er klar over det, hvis jeg bare lige tænkte mig en ekstra gang om. Jeg har fik også følelsen igår (tirsdags), det var i skole tiden. Og der var omkring 1 time til vi fik fri. Jeg følte præcis det samme som jeg gjorde til festen. Igen idag fik jeg den følelse, da jeg var på vej hjem. Jeg gik med en af mine allerbedste venner, og fortalte ham om hvordan det føltes. Indtil videre ser det ud som om jeg får "det" en gang dagligt. Det kunne godt minde lidt om en drøm faktisk, men stadig ikke helt. Jeg har aldrig prøvet noget ligende, og har også prøvet at søge på google, men det var til ingen hjælp. Jeg håber i har et forslag til hvad det kunne være, for det er virkelig ubehageligt, ikke helt selv kunne kontrulere hvad jeg siger/gør - kom gerne med alle jeres forslag, uanset om det så skulle være totalt langt ude. Jeg virker måske lidt desperat, fordi jeg allerede spørge om hjælp, når det "kun" er sket 3 gange. Men jeg er selv urolig for hvad det kan være, og vil helt være på den sikre side. Mange tak på forhånd.:-)

Svar: 

Hej med dig..

Jeg synes det er super godt, at du spørger når der er et eller andet der ændrer sig og når du bliver lidt urolig. 

Jeg tror faktisk du har ret i at det hænger sammen med den oplevelse sidste mandag, hvor du skulle op på den scene. Det er ret vildt, når man skal stå foran en masse mennesker man kender og modtage en præmie, så jeg tror du har oplevet en masse følelser på en gang og som godt kan slå bene lidt væk under èn.

Måske er det en blanding af nervøsitet, stolthed, glæde og når man blander alle de ting sammen, så kan man opleve noget man kalder eufori. Det er et underligt ord, men betyder egentlig bare at man er så positivt påvirket af situationen, at man er helt oppe at køre.:)

Og så kan man godt få den her følelse af at være i en fremmed krop og ikke helt have styr på hvad man siger og gør. Det kan sagtens være det, også selvom det sker 1 og to dage bagefter.

Så det er helt naturligt, normalt og kan sagtens være lidt underligt den førte gang man oplever det.

Hvis du stadig har det sådan her, når du får det svar her, så synes jeg lige du skal vende det med dine forældre eller din lærer, fordi jeg tror det kan blive lidt nemmere hvis du snakker om det med en voksen.

Håber du kan bruge mit svar..

De bedste hilsner

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program