Tårerne triller - hvordan får jeg et normalt liv.

brevkassespørgsmål

Tårerne triller - hvordan får jeg et normalt liv.

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hej Cyberhus Jeg ved ikke helt om det jeg skriver hører ind undre den her brevkasse eller brevkassenbrevkassen "Når det gør ondt inderst inde", men nu har jeg valgt at skrive den her. Mit hoved er fyldt med en masse følelser og tanker som for nok slet ikke giver mening. Jeg føler at jeg er tyk, fed og ulækker og at min krop er fyldt med fedt. Jeg føler at jeg er en stor fejl som aldrig burde være blevet født. Jeg alligevel kun til besvær og min families liv ville være meget lettere uden mig. Dagligdagen på gymnasiet er en kamp - jeg kan ikke lide at være på skolen og søger væk i pauser. Jeg føler at alle kigger på mig fordi jeg tyk, fed og ulækker. Jeg er ikke god nok til noget og mine karakterer er faldet siden jeg startede i 1.g i sommeren 2009. Den eneste trøst er at jeg er færdig som student om nogle måneder, men tanken om at jeg ikke kan overskue mine eksamener og at jeg knækker fuldstændig sammen er ikke til at holde ud. Undskyld - det giver ikke nogen mening det som jeg har skrevet, men det er nogle af alle de følelser og tanker der fylder mit hoved. Jeg har tidligere haft en periode tilbage til 2006 og 2007 hvor jeg tabte mig en del fordi jeg ikke spise og dyrkede meget motion. Jeg havde på det tidspunkt en mani med at gemme maden på mit værelse hvis jeg ikke kunne få den smidt ud - mine forældre opdagede på det tidspunkt mit problem fordi de fandt den gemte mad på værelset. Siden slutningen efteråret er det begyndt at ændre sig igen. Det meste af december måned sad jeg hjemme og skrev eksamensopgave og der begyndte vægten at dale igen. Jeg har siden jul tabt mig ca. 7 kg og vægten fortsætter nedad. Jeg kan bare ikke få maden ned mere, jeg får rigtig dårligt når jeg sidder foran maden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre . jeg vil ud af det her mareridt. Jeg vil bare gerne have et normalt liv ligesom alle andre piger på min alder. Der er galla på skolen om ca. 1 måned og jeg har slet ikke lyst til at deltage. Alle kigger jo på mig fordi jeg er tyk, fed og ulækker. Også bare tanken om at skulle sidde sammen med de 340 andre mennekser og spise fin galla middag - jeg kan og vil ikke. Jeg kan ikke spise maden fordi der er andre der har lavet den og jeg vil ikke udstille mig selv ved at sidde og med en tom tallerken. Hvorfor kan jeg ikke bare få et normalt liv ligesom alle de andre. Det kan jeg jo selvfølgelig ikke fordi jeg ikke er normal - det har mine klassekammerater jo fint skrevet om mig i min blåbog. Jeg ved ikke hvordan jeg kommer ud af det her igen - jeg vil bare ikke det her mere. Jeg ved jo godt at jeg ødelægger min krop ved det og det er jo ikke det jeg ønsker. men maden og vægten er bare blevet en måde for mig hvor jeg kan føle kontrol når det hele bliver for meget for mig. Min krop bliver meget på virket af det rent fysisk. Hovedpine, svimmel, besvimelser, udebleven menstruation og så er der alle kramperne. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil med alt det jeg har skrevet her og det giver sikkert heller ikke nogen mening for dig som lige har læst det. Undskyld - jeg er dårlig til at formulere mig og der er sikkert også en del stavefejl og kommafejl fordi klokken er mange og tårerne fylder mine øjne. Undskyld - hvis det slet ikke passer ind her på jeres hjemmeside. Hilsen den tykke, fede og ulækre pige.

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt høre der er en masse følelser og tanker som er rigtig svære lige og det er super godt at du har skrevet til brevkassen. Men du har ret, dit spørgsmål skal over i "Når det gør ondt inderst inde", fordi det meget handler om dine følelser og tanker om dig selv, og fordi det er dem der gør at du har svært ved at spise.

I den brevkasse ved de meget mere om det her med, når tanker og følelser begynder at styre forholdet til mad og krop. Du kan finde deres svar inden for de næste max 10 dage.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program