hår imellem ballerne

brevkassespørgsmål

hår imellem ballerne

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 1 måned siden

Hej. Jeg er en pige på tretten år, og jeg synes at mine køns hår går rigtig lang ned. Helt om til ballerne faktisk. Nå jeg på et tidspunkt begynder at barbere mig forneden, skal jeg så også barbere mig imellem ballerne og hvordan gør man det??

Svar: 

Hej med dig :)

Det er helt normalt at hårvæksten omkring kønsorganet går helt ned mellem ballerne. Der er ingen regler for, hvad der er rigtigt og forkert med hensyn til barbering, så det er helt op til dig selv, hvad du synes om. 
Hvis du beslutter dig for at fjerne hårene, er der forskellige måder:

Du kan vælge at bruge din skraber, hvor du holder den ene balde væk/udstrakt med den ene hånd, og barberer dig, den med den anden hånd. Da vi desværre ikke har øjne i nakken, kan det være lidt svært at se, hvad man laver - vær forsigtig, så du ikke skærer dig. Hvis du synes, det er svært at komme til, kan du bruge en lille "engangs skraber".

Du kan også vælge at blive vokset. Ved den metode spredes varm voks på huden og på håret, der skal fjernes. Ovenpå lægges et stykke stof eller noget der ligner, som kaldes en voks-strip. Den presses ned mod huden for at voksen klistrer sig fast til hårene. Når voksen er kølet ned fjernes voks-stripsen eller stoffet. Når det hives af, hives hårene med.

Du har sikkert prøvet at sætte tape på din arm, og hevet det af, hvor nogle af hårene røg med - det her er lidt samme princip. Som du nok kan tænke, kan denne metode godt gøre ret ondt. Derfor bliver det ofte gjort på klinikker af professionelle - til gengæld går der længere tid før at hårene vokser ud igen. 

Hvis du har yderligere spørgsmål, må du endelig skrive igen.
De bedste hilsner

Simone

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program