Min far er begyndt at arbejde i Luxenbourg

brevkassespørgsmål

Min far er begyndt at arbejde i Luxenbourg

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 12 år 1 måned siden

Hej Min far er begyndt at arbejde i Luxembourg 3 dage om ugen, og derfor ser jeg ham ikke så tit længere. Nogle gange, (for sjov) siger jeg at jeg hader ham eller ikke kan lide ham (men det gør jeg ikke, jeg elsker ham). Hvorfor tror i jeg gør det? Er det bare min måde at sige at jeg savner ham på? Eller hader jeg ham fordi han har taget det job? Jeg ved det virkelig ikke. Jeg håber i kan hjælpe mig!

Svar: 

 

Hejsa

Jeg kan godt se det må være svært at gå rundt med de følelser du har omkring din far. Det er meget svært at rumme de følelser, når det er en person som betyder meget for en.

Fordi du holder så meget af din far, tror jeg du har blandede følelser som savn og skuffelse, når han er væk. Skuffelse fordi du måske på en måde føler dig svigtet over han ikke bruger så meget tid sammen med dig mere, og savn fordi du holder af ham, på trods af han er så meget væk. Du skal bestemt ikke tage det som noget dårligt, for det er helt naturligt: )

Nu ved jeg ikke, hvor meget du er sammen med din far, når han er hjemme, men måske føler du at I ikke bruger nok tid på hinanden? Eller at du ikke får nok opmærksomhed fra ham? Det kan man nemt komme til at føle, når man ikke ser personen så ofte. Fordi du går rundt med de følelser vil være en god ide, hvis du fortalte din far, hvordan du har det med han ikke så ofte er hjemme mere, og at du er forvirret omkring dine følelser. Du kan evt. foreslå ham nogle aktiviteter I kan lave sammen, når han er hjemme : ) Du kan også snakke med din mor og fortælle, hvordan du har det, fordi så kan hun måske hjælpe dig med at få snakket med din far.

Jeg håber svaret kan hjælpe dig på vej.

Mange hilsner Julie

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program