Håber i kan svare mig.

brevkassespørgsmål

Håber i kan svare mig.

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 11 år 10 måneder siden

Hej. Ved ikke om jeg kan spørge her, men har ikke kunne finde noget andet sted at spørge om det her. Jeg har fået taget nogle blodprøver nede ved lægen for at få tjekket om min krop mangler vitaminer. Det viser sig at værdien for D-vitamin lå på 20 første gang den blev målt. 1-2 uger efter målte lægen den igen og denne gang var den faldet til 13. Lægen snakkede om første gang om at hvis man ligger under 50 så var det for lavt. Betyder det noget at den er faldet ?

Svar: 

Hej Med Dig!

Nu ved jeg ikke helt om din læge har taget prøverne fordi der muligvis er tegn på at du mangler D-vitamin. Men  det er rigtigt at hvis niveauet af D-vitamin ligger under 50, så har man lav D-vitamin. Hvis det er under 25 mangler man D-vitamin og har behov for behandling for at komme i niveau igen.

Det er som sådan ikke farligt at falde fra 20 til 13, men hvis D-vitamin bliver meget lavt i blodet kan der komme symptomer på at kroppen mangler D-vitamin. Nogle af symptomerne kan være træthed, muskeltræthed og muskelsmerter. Andre føler sig triste og uoplagte.

Heldigvis er det ret nemt og ufarligt at behandle. Man skal erstatte det man mangler med nyt D-vitamin. Der er 3 måder at få D-vitamin på;

  1. Sol. Når huden får sol, dannes der D-vitamin i huden som så bevæger sig ud i blodet. Man behøver faktisk kun 5-10 min sol på hænder, arme og ansigt 3 gange om ugen midt på dagen for at få nok sollys om sommeren. Om vinteren kan det være ret svært at å nok sol og derfor kan man have brug for at bruge de andre metoder.
  2. Varieret kost. Specielt er det vigtigt at spise det man kalder fed fisk 1-2 gange om ugen. Fede fisk er fx. Laks, Ål, Makrel, Sild, Hellefisk og Ørred.
  3. Kosttilskud. Tilskud af D-vitamin og kalk. Typisk skal man tage 1-2 tabletter dagligt for at kroppen får nok D-vitamin.

Vi ved ikke altid hvorfor nogle mangler D-vitamin og andre ikke gør, men heldigvis ved vi hvordan det nemt kan behandles. Jeg synes du skal tale med din læge og lave en plan for hvordan du igen kan får nok D-vitamin. Så kan hun måle dit D-vitamin igen for at se om det virker.

Håber du fik de svar du ledte efter.

Hilsner fra Anita

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program