min kæreste

brevkassespørgsmål

min kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 9 måneder siden

hej brev kasse har været sammen med min kæreste i 6 år hun vil gerne have sammenlege med mig men hver gang har jeg det som om jeg bare ikke kan jeg elsker hende men kan bare ikke ved du hvad der er galt med mig vh anonym

Svar: 

Kære dreng på 14. 

Først og fremmest velkommen til Cyberhus, godt at du skriver herind med dit problem.
 
Jeg tror bestemt ikke der er noget galt med dig. Du er 14 år, og har hele dit liv foran dig til at blive klar til at dyrke sex. Der er stor forskel på hvornår man som teenager begynder at få seksuelle lyster, og det vigtigste for dig er at lytte til dig selv og lade være med at overskride dine egne grænser. Du skal vente til du er klar, ellers bliver oplevelsen for dig højest sandsynligt ikke særlig god. At du ikke føler at du kan, når din kæreste gerne vil have samleje, tror jeg er et tegn på at du ikke er klar endnu, og ikke et tegn på at du ikke elsker din kæreste. Du kan prøve at forklare hende at du har brug for lidt tålmodighed fra hendes side, og at sex ikke er godt hvis begge parter ikke er lige opsatte på det.
Et råd jeg vil give dig, er at der findes mange måder man kan være seksulle på, uden det nødvendigvis betyder at man skal have fuldt samleje. I kunne prøve, at starte med at røre ved hinanden og kysse hinanden over hele kroppen. På den måde kan I tænde hinanden, lære hinanden at kende på det seksuelle område og du kunne måske blive mere tryg ved situationen, så samlejet kan komme helt naturligt, når du engang er klar og har lyst.
 
Til sidst vil jeg lige understrege at der ikke er noget galt med dig! Sexlysten skal nok komme til dig, den kan ikke presses frem, så gå frem i dit eget tempo, og tal med din kæreste om hvad du føler. Jeg håber du har kunne bruge mit svar til noget og at det hele løser sig for dig.
 
Venlig hilsen Helene

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program