min klasse

brevkassespørgsmål

min klasse

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 7 måneder siden

hejsa:) jeg har 2 spørgsmål som jeg gerne vil have svar på og håber i kan hjælpe min klasse er delt op(pigerne) i grupper og nu´skulle vi til samtale omkringd et:/ men efter vi havde den samtale er alle begyndt at blive virkelig onde imod hinanden(som vi ellers lige var stoppet med) og jeg aner ikke hvad man gør? hvad gør man når vi ikke så et problem før men det gjorde lærerne ligepludselig og nu har de skabt et problem som ikke var der før:/ det er vildt nedern, hvad skal jeg gøre? alle omkring mig er begyndt at få kærester:( og jeg er vildt glad på deres vegne... men nu savner jeg selv en:I der er en fyr jeg gerne vil have... og normalt oser jeg af selvtillid og jeg ved lige hvad jeg skal gøre for at få dem og jeg kan få alt og alle som jeg lyster at have, jeg ved altid at jeg er lækker/køn nok til at få alle drenge... men bare ikke ham her:/ han har mere selvtillid end mig, han ser bedre ud end mig, han er mere kostbar end mig, han ved at han kan få alt og alle (ligesom mig) og han er virkelig den type som ingen er gode nok til, derfor er det mega nedern at crushe på ham:/ aner ikke hvad jeg skal gøre, kan ikke glemme ham -C

Svar: 

Hej C, tak for dit brev, hvor jeg vil starte med at sige hvor sej du er, når du vil prøve at gøre noget ved de problemer din klasse har. Du har to spørgsmål du gerne vil have svar på, derfor vil jeg dele mit svar op og prøve om jeg kan hjælpe dig.

Din klasse:
Jeg kan godt forstå du ikke syntes det er fedt at gå i skole når du og dine klassekammerater ikke har det godt med hinanden. Når du skriver, at I ellers var stoppet med at være onde mod hinanden, forstår jeg det sådan, at først var I onde mod hinanden, så begyndte det at gå godt og nu går det dårligt igen.

Jeg tænker, at jeres lærer har taget en samtale med jer fordi hun måske oplevede der var nogen som gik og var kede af det, første gang I var onde mod hinanden. Men hvis den samtale I havde bare gjorde det værre i klassen, så lyder det som om, læreren ikke har forstået hvordan I egentlig har det. Det jeg mener er, jeg tror jeres lærer ønsker I skal have det godt sammen og vil derfor gerne hjælpe jer, men jeg tror kun det kan ske, hvis I fortæller hvordan I ønsker det skal være i klassen. 

Du spørge hvad du skal gøre, som jeg syntes er rigtig flot, for det viser, du gerne vil have at din klasse skal have det godt. Måske kunne du spørge nogen af dine klassekammerater, om hvordan de kunne tænke sig, I skal have det sammen og så fortælle det til jeres lærer. For hvis i alle har det godt med at være i forskellige grupper og der ikke er  nogen som føler sig udenfor, så tror jeg også jeres lærer vil kunne forstå det. Selvom jeres sidste samtale ikke gik godt, så mener jeg det er vigtigt at I får snakket om det, før I kan få det godt sammen. Men det betyder, at det er dig og dine klassekammerater der skal komme med ideer til hvordan det skal blive bedre.

Jeres lærer, skal være den der hjælper jer til at det lykkes. Noget andet du kan prøve er, når nogen i klassen bliver onde ved dig eller en anden, så sig til dem, du ikke har lyst til at hører på det og evt. gå væk fra dem. På den måde får du vist, det ikke er i orden at behandle hinanden på den måde og jeg tror der er andre i klassen som vil støtte dig.

At få en kæreste: Der er ikke noget at sige til, at du også gerne vil have en kæreste og jeg syntes bestemt ikke du skal glemme ham du skriver om. Det er klart han er spændende for han er lige så svær at få fat på som du selv er og det tror jeg du kan bruge. Jeg mener, har du tænkt på, at han måske tænker det samme om dig, at du er svær at få fat på?

Du skriver, at du er lækker og normalt har masser af selvtillid, men sådan har du det ikke med ham. Jeg kan godt forstå, du har det sådan, for når vi falder for nogen, så bliver vi usikre på os selv fordi vi så gerne vil have han/hun skal kunne lide os. Så i stedet for at glemme ham, syntes jeg du skal få ham til at lægge mærke til dig. Prøv fx ved at snakke med ham om de ting som han går op i fx musik, film eller andet som du måske også selv syntes er fedt. Prøv om du kan snakke med ham, som om han var en af dine venner du talte til, på den måde viser du ham, at du ikke er nervøs for at være sammen med ham. Eller du kunne låne noget af ham fx en cd, en film eller noget andet, for så ville I også have noget at snakke om. Men jeg tror det er vigtigt han lærer dig at kende, som den du er, en han kan tale rigtigt med, så du ikke bare bliver en af de piger, som syntes han er svær at få fat på. 

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget og han får lagt mærke til dig.

Mange hilsner Maria 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program