Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Hvor længe?

brevkassespørgsmål

Hvor længe?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 7 måneder siden

Hej, Mine forældre og jeg har besluttet, at jeg skal have bøjle i overmunden, selvom det kun er kosmetisk. Vi har fået en tid hos bøjletandlægen d. 14. sep. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal, men regner med at få taget aftryk osv. Men mit spørgsmål er så: Hvor lang tid går der mon til at jeg kan få bøjlen på? Og hvor længe vil det ca. vare før jeg kan få den af? (har skæve fortænder + "hugtænder") :)

Svar: 

Hej Pige 15 år

Tak for dine spørgsmål.

Det er ikke helt nemt for mig at svare på dem, du er nok nødt til at spørge den bøjletandlæge, der skal rette dine tænder. Men jeg kan godt gætte lidt:

Jeg tænker at I skal starte med en samtale og at bøjletandlægen også skal se på dine tænder. Og så tænker jeg bøjletandlægen vil kunne sige noget om hvilken slags bøjle, hvor længe og hvad det koster.

Hvis du og dine forældre vil være med til det, han / hun forslår, skal der - som du skriver - tages aftryk og røntgenbilleder og fotos og andre målinger. Det er ikke sikkert det kan ske samme dag.

Og så skal bøjletandlægen analysere målingerne og lave en plan og der skal være tid til at tage dig i behandling (måske er der venteliste).

Så hvor hurtigt det går, kommer helt an på, hvor travlt bøjletandlægen har.

Det tager tykpisk mellem 1 og 2 år for en bøjlebehandling. Dertil kommer at du skal bruge nogen "efterbøjler" bagefter - typisk en ganebøjle i 2 år og en tråd, der limes fast på fortænderne - den sidste vil de måske anbefale dig at bruge resten af livet.

Jeg tænker, du må prøve at stille dine spørgsmål een gang til til bøjletandlægen - der kan du få det rigtige svar.

Held og lykke med bøjlen

Niels Hansen, tandlæge

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program