Stille pige

brevkassespørgsmål

Stille pige

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 5 måneder siden

Hej. Jeg er en pige som er blevet stemplet som "den stille pige" i klassen. Jeg går i 7. klasse og alle de år hvor jeg har gået i skole, har jeg altid været den stille. Jeg synes ikke selv at jeg er så stille, for jeg snakker fint med næsten alle fra klassen. Jeg siger bare ikke så meget i timerne og tør aldrig at være den første der skal prøve noget og sådan. Hvad kan jeg gøre for at de andre ikke synes at jeg er så stille? Hvordan kan jeg blive mere udadvendt? Jeg håber virkeligt at i kan hjælpe mig. Hilsen S.

Svar: 

Kære S

Det kan være svært når man føler at andre stempler en og derfor synes jeg også, at det er rigtig godt du skriver her ind, for at fortælle om dine tanker omkring det. Jeg håber, at jeg med mit brev, kan være med til at skabe nogle mulige forklaringer på, hvorfor du har det, som du har det, og hvad du kan gøre ved det.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, at det er nogle rigtige gode tanker du gør dig omkring det hele. Jeg ligger særligt mærke til, at du skriver, at du ikke selv synes du er så stille endda. Det aller vigtigste er, hvordan du selv har det med den person som du er og der er bestemt ikke noget galt i, at være lidt stille engang imellem. Derfor synes jeg også, at det er rigtig vigtigt at du holder fast i, hvordan du selv har det og siger til dig selv, at du er god nok som du er og at dine venner og familie elsker dig for den du er.

Men jeg kan sagtens godt forstå, at det går dig på, at du er stemplet som hende den stille pige og når jeg læser dit brev tænker jeg, at du måske er en smule genert? Det er helt normalt, at synes det er svært, at skulle være den første til at prøve nye ting og være den der rækker hånden op i klassen.

Hvis du gerne vil prøve at blive bedre til at gøre disse ting, er der flere forskellige øvelser du kan lave. 
Jeg synes du skal starte med, at lægge mærke til, hvilke situationer der er svære for dig, og tænke over, hvorfor de er svære for dig. Hvad bliver du nervøs over, hvorfor bliver du genert og er der nogen reel grund til at blive genert?

Nogle gange når man er i en ny eller presset situation, kan man godt få tanker om, at de andre synes, man er mærkelig eller anderledes. Ofte er det tanker, man kun selv går med, og ikke nødvendigvis virkeligheden.

Det kan også være en rigtig god ide, at sætte små mål i hverdagen. Du kan fx. starte med at sige, at du idag vil række hånden op i timen og se hvad der sker. Næste dag kan du sætte det mål, at du vil snakke med en fra klassen, som du normalt ikke snakker med og se, hvordan vedkommende reagerer. Det kan også være mindre ting, som fx. at sige hej eller godmorgen hver morgen til dem, som du kommer forbi på skolen.

I de små mål, du sætter, er det vigtigt at være opmærksom på, når skridtene lykkes. Hvis det lykkes dig at række hånden op i timen og svare på et spørgsmål er det rigtig godt og hvis det ikke lykkes, så prøver du bare igen.
Når du laver disse små mål for dig selv og opdager, at tingene lykkes for dig, tror jeg, du vil opleve, at du bliver mere udadvendt og sikker på dig selv. Som jeg sagt er det vigtigste, at du har det godt med den du er og det er helt naturligt at man engang imellem er lidt usikker eller genert.

Venlig hilsen Katrine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program