Ensom

brevkassespørgsmål

Ensom

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 5 måneder siden

Jeg er ensom... eller nej men jo:/ Før i tiden havde jeg alle omkring mig og elskede at komme i skole og var mega udadvendt:( Men så kom en pige ind i klassen og vi blev alt for hurtigt veninder og jeg så igennem hendes fejl men langsomt gled jeg væk fra alle mine venner og hun fik mig ned på minus i selvtillid men uden jeg opdagede det:( Så blev vi uvenner og jeg er helt vildt ensom!

Svar: 

Normal
0

21

false
false
false

DA
X-NONE
X-NONE

Kære du.

Det lyder ikke rart, at du går rundt og føler dig så ensom. Det er godt, at du skriver herind. Det er første skridt ud af ensomheden – at søge hjælp til at få gjort noget ved problemet. Jeg vil forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan.

Du skriver, at du tidligere var vellidt i klassen og var meget udadvendt. Det er en rigtig dejlig følelse, som alle gerne skulle prøve i løbet af deres skoletid. Du oplevede så desværre, at dét at du blev veninde med den nye pige i klassen, fik dig til at glide fra dine gamle venner. Du skriver, at du så igennem hendes fejl.

Nogle gange bliver man fascineret af et andet menneske og bliver venner med ham/hende. Senere viser det sig måske så, at det ikke lige var sagen med dét venskab. Det er lidt ligesom en forelskelse. Man ser først fejlene bagefter, når den gode følelse i starten har lagt sig lidt.

Din selvtillid faldt og pludselig var du uvenner med pigen og følte dig så helt alene og ensom. Dét, du beskriver her, er ikke unormalt desværre. Mange unge oplever, at deres venskaber ændres gennem skoletiden. Men det bør naturligvis ikke være sådan, at man står helt alene uden venner, mens man går i skole eller i det hele taget. Jeg forstår godt, at du føler dig ensom. Det er ikke rart at miste alle sine venner og stå helt alene tilbage.

Din selvtillid skal nok komme på plads igen, når du finder sammen med dine gamle venner. Det tror jeg på, at du gør. Det er klart, at du ikke har så meget selvtillid lige nu, hvor du har oplevet, at dine gamle venner er gledet fra dig.

Som jeg læser dit brev, synes jeg at du har flere muligheder for at komme ud af ensomheden:

1)     Du kan prøve at finde venner andre steder også. Det er vigtigt at have flere netværk, hvor man kender folk, som man kan tale med og være venner med. Idræt, foreninger, parallelklassen, naboer osv. er alle sammen steder, hvor man kan begynde at skabe sig et godt netværk.

2)     Du kan tale med dine gamle veninder om sagen – fortæl dem, hvordan du har det og at du godt kunne tænke dig, at I var sammen igen ligesom før.

3)     Du kan tale med din lærer om det. Fortæl, hvad der er sket og hvordan du har det. Din lærer kan også hjælpe med at få nogle gode samtaler i gang i klassen eller mellem dig og enkelte af de andre i klassen.

4)     Du skriver ikke, hvad I blev uvenner over og hvem din tidligere veninde nu er sammen med fra klassen. Men måske vil det hjælpe på din selvtillid at tale med hende om det og forsøge at få hende til at forstå sagen fra din side. Fortæl hende, hvordan du har det og lyt til hendes forklaring. Måske kan I nå hinanden igen uden at skulle være så tætte veninder, at det udelukker de andre fra klassen.

Jeg ved, at der er en vej ud af ensomheden for dig. Tro på dig selv og prøv nogle af ovenstående muligheder af. Så tror jeg på, at du nok skal komme videre på den gode måde. Jeg tror på dig og ved, at du nok skal komme ud af ensomheden.

Mange hilsner og held og lykke fremover.

Linda.

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-language:EN-US;}

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program