overvinde usikkerheden i sengen.

brevkassespørgsmål

overvinde usikkerheden i sengen.

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 11 år 4 måneder siden

Hej til jer. Jeg er støt ind i et rigtig irriterende problem, som jeg håber i/du kan hjælpe mig med. Jeg er begyndt at være sammen med en fyr og på nuværende tidspunkt er det bare stille og roligt samvær og sex, da vi begge ikke har tiden til et helt seriøse parforhold. Jeg nyder virkelig at ha sex med ham, problemet er bare at jeg ikke er i stand til at lave noget som helst af "arbejdet" fordi jeg har været udsat for en voldtægt, så lige så snart jeg skal yde, får jeg fokus på min krop og så begynder tankerne om mit misforhold til min krop pga. voldtægten, tankerne er som følger "føler at min krop er klam" som det primære. Og så mister jeg lysten med det samme + at jeg bliver i så høj grad mindet om voldtægten at jeg nærmest bliver ført tilbage til voldtægten og følelsesmæssig ikke helt kan skældne mellem sex og voldtægten (hvis det på nogen måde giver mening). Jeg fortalte ham i går at jeg gerne ville undgå at gøre noget som helst af "arbejdet" og fortalte ham også hvorfor. Han kunne tydeligt mærke hvor meget det påvirkede mig, eftersom at han nævnede at jeg rystede over hele kroppen da jeg fortalte ham det. Det endte med at vi så lidt film og nussede videre, men det bliv ikke til noget sex, da han var så påvirket af det jeg fortalte og sådan som jeg havde reageret under det. vi havde så sex i morges, hvor han var ekstre sød ved mig :) så nu kommer spørgsmålet!!! jeg vil rigtig gerne kunne forkæle ham i sengen via handjob, blowjob og ride ham uden at det påvirker mig. så er der nogen forslag til hvordan jeg kan komme dertil??? - skal også lige siges at jeg har udviklet PTSD af voldtægten - som jo kun gør det ekstre svært for mig at ha sex. håber virkelig at der er hjælp at hente - da jeg virkelig ønsker at få et mere normalt sexliv. på forhånd tak - c

Svar: 

Hej

Det er rigtigt fint at du skriver herind og spørger, og jeg vil selvfølgelig forsøge at give dig et svar.

I første omgang skal du vide at der er mange voldtægtsoffre som gennemgår den samme oplevelse, som du også gennemgår. Det er helt normalt at have svært ved at dyrke sex efter sådan en oplevelse, og det tager tid at skulle omstille sig, bla. i forhold til tilliden til ens partner, men også tilliden til egen krop skal genopbygges.

Jeg kan læse i dit spørgsmål at du vitterligt ønsker at komme til at dyrke sex med din partner, hvor I begge bidrager til at tage styringen og behage hinanden. Så det jeg kan forstå ud fra dit spørgsmål er, at du stadig er delt i 2 dele efter din oplevelse. Så derfor vil mit svar består af 2 dele:

1. Vi er vel begge enige i at der sidder nogle minder tilbage fra den oplevelse der blev presset ned over dig, og som du ikke selv valgte. De minder holder dig tilbage fra at du kan tage styringen under sex, så det er de minder du skal have arbejdet med, for at kunne nå til tops igen. Du nævner selv PTSD, og her ved jeg at den bedste metode til at få bearbejdet de minder, som du ikke selv valgte at få, er igennem psykoterapi hos en psykolog, og igennem at tale om det man faktisk helst vil glemme. Og man kan sige at du i mindre grad har brugt den metode ved at snakke med din partner, altså gøre det forståeligt for ham hvilke følelser og minder du har inde i dig.

2. Så hvordan kommer du til at kunne forkæle ham, ved bla. handjob, blowjob og at ride ham? Jo, der er faktisk flere ting du kan gøre. Udover at søge en psykolog til at få arbejdet med og talt om dine minder, så handler det også om at give sig selv tid. Det er rigtigt fint at du ønsker sex med din partner, og det kan sikkert bruges som motivation til at få arbejdet med dine minder, men hvis du kommer til at presse dig dig selv, vil det måske give et tilbagefald, og så opstår minderne igen.

Så mit råd til dig, er - Snak om det, og vær ikke bange for at snakke om det. Din partner lød jo til at håndtere det rigtigt flot, og det må jo give dig noget at tænke over. Overvej en psykolog, for det er lige præcis den slags psykologer er rigtige gode til, netop at få talt om og arbejdet med de ting vi helst vil glemme, men som ikke kan komme helt ud af hovedet.

Giv dig selv tid! Det er simpelthen så vigtigt. For du valgte ikke selv den oplevelse, og når et menneske får presset noget ned over sig, så vil man jo helt naturligt føle sig krænket. Og der er vi mennesker altså ret følende. Det vil sige at hvis at når noget gør ondt indeni, så skal vi bruge tid på at samle tankerne og følelserne igen. Jeg er sikker på at du er på den rette vej, da du netop har lyst til at dyrke sex med din partner, så giv jer selv tid, og byg noget ganske fint stille og roligt op. 

Jeg håber at du kunne bruge mine 2 råd til noget, så du kan få det sexliv, som du skriver at, du ønsker.

Mvh

Casper

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program