Hjæl!!

brevkassespørgsmål

Hjæl!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 11 år 3 måneder siden

Hjælp mig! Jeg skal tvangsgiftes om 6 dage og jeg vil det virkelig ikke! Hvad er mine rettigheder og muligheder??? Jeg er araber og min familie lytter ikke på mig!

Svar: 

Hej med dig

hvor er det godt du reagerer og jeg kan godt forstå du ikke vil giftes, når du ikke selv har valgt det. Tvangsægteskaber er ulovlige i danmark og du har ret til at vælge din egen ægtemand i Danmark. Derfor har du også en masse muligheder for at få hjælp lige nu.

Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation, fordi din familie er arabisk og har en anden kultur og nogle andre traditioner. Så jeg forestiller mig, at du føler dig rigtig alene og presset i forhold til at skulle gøre noget andet end det dine forældre siger.

Jeg synes det er vigtigt at du gør, en af de her tre ting:

1. Få kontakten http://www.hotline-raadgivning-for-indvandrere.dk/ med det samme. Du kan ringe til dem døgnet rundt på 26223611 og de ved rigtig meget om den situation du står i og ved nøjagtig hvad du bedst kan gøre nu.

2. Ring til din kommune og fortæl en sagsbehandler om det. Din kommune skal hjælpe og beskytte dig. Du kan få lov til at bo et sikkert sted, hvis du er bange for jhvordan din familie vil reagere.

3. Få snakket med en lærer eller pædagog, hvis du går i en skole. De skal reagerer og hjælpe dig med at få ringet til kommunen.

Jeg synes ikke du skal tvangsgiftes og jeg synes selv du skal have lov til at vælge hvem du vil giftes med og hvornår. Og selvom det er svært, så håber jeg du bruger et af mine råd.

Venlig hilsen
Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program