underligt

brevkassespørgsmål

underligt

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 2 måneder siden

hey der er noget galt med mig så langt ved jeg, men jeg ved ikke hvad det er. jeg får en kraftig hovedpine af lys og jeg får hallucinationer jeg ser ting som ikke er det som mænd jeg har set før eller bare omridset af ting og jeg høre lyde der ikke er der. dette skræmmer mig mega meget da jeg har oplevet at pludselig høre en meget høj og skænger melodi og en der snakker til mig men jeg sov så jeg vågnede og stirede liigge ind i en mands øjne jeg fik et chok og gned mig selv i øjnene og så var han væk jeg tænte lyset og blev angrebet af en voldsom hovedpine. hvad kan dette være? please svar hurtigt jeg kan snart ikke vente mere

Svar: 

Hej med dig
 
Det lyder virkelig ikke rart - kan godt forstå du gerne vil have hjælp til at forstå hvad der foregår. Lad mig se om jeg kan hjælpe dig lidt på vej.
 
Når du beskriver kraftig hovedpine og synsforstyrrelser som lys og omrids af ting kommer jeg til at tænke på migræne. Jeg ved ikke om du kender lidt til den sygdom, så forklarer lige helt kort: Migræne er en slags hovedpine der typisk sidder i den ene side af hovedet, er meget kraftig og følges tit af kvalme og endda opkastninger. Nogen oplever enten før, under eller efter hovedpinen at se lysglimt eller ligefrem lysende former og figurer - man kalder det "aura". Migræne kan behandles, dels med medicin til anfaldene og dels ved at man lærer at undgå anfaldene ved at finde ud af hvad der udløser dem, hvilket er individuelt.
 
Jeg tror det handler om migræne, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed ud fra det du skriver. Det lyder som om du har holdt lidt igen med at gå til lægen, eller spørge dine forældre til råds? Jeg ved selvfølgelig ikke hvorfor, men du skal i hvertfald ikke være bange eller flov over at fortælle om det her - der er rigtig mange der har det som dig!
 
Håber du kommer godt videre!
 
Venlig hilsen
Asger
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program