Bløder en lille smule?

brevkassespørgsmål

Bløder en lille smule?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 1 måned siden

Hej der ude. Som der allerede står er jeg en pige på 15 år og jeg har noget vigtigt at spørge om. Jeg har lagt syg hjemme i 1 uge og nogle dage. Jeg har bare lagt i min seng og sovet og sådan set ikke andet. Et par dage før jeg lagde mig syg begyndte jeg at bløde fra min... Ja, hvilket ord skal jeg bruge? Skede.. Jeg blødte kun en lille smule og jeg var helt sikker på at det bare var starten på min mens. som altid. Men jeg begyndte aldrig rigtigt ordenligt at bløde. Det holdte op en dag og så begyndte det igen. Jeg har nu blødt kun den lille smule i en uges tid og jeg ved ikke helt hvad det kan være? Kan det måske være fordi jeg bare har lagt i en seng i en hel uge og så min mens ikke rigtigt er kommet i gang? Jeg har fået nogle piller mod min sygdom (lungebetændelse og nogle specielle bakterier i halsen) men begyndte først at få dem nogle dage henne hvor det hele var begyndt og jeg var kommet lidt ud af sengen.. Noget med dem? Jeg ved ikke helt hvad det kan være.. Det er lidt ligesom udflåde (æh hvordan staves det) bare med lidt blod med.. Det går mig en lille smule på og vil gerne snakke med lægen. Men ville lige hører om i vidste noget først. Har trods alt rendt der oppe ret meget for tiden.. - håber i har et svar der kan berolige mig lidt..

Svar: 

Kære du

Det er dejligt at høre, at du er ved at være ude af sengen igen. Det kan være så kedeligt at ligge syg ;-)

Med hensyn til den blødning du beskriver, så lyder det lidt som noget udflåd med lidt blod i. Det siger jeg fordi du skriver, at det ikke er særlig meget og det er over en uges tid. Også at du har haft en dag, hvor der ikke var noget. 

Når man er syg med f.eks. lungebetændelse og får piller mod det, så kan kroppen godt opføre sig lidt anderledes end normalt. Den bliver varm/kold, træt, svimmel osv. Alt i alt er det hele bare lidt anderledes. I sådan en periode, så vil jeg synes, at det er helt normalt og okay at have lidt mere rødlig/brunlig udflåd. 

Men hvis det bliver ved og du slet ikke synes det stopper, eller hvis du har ondt eller det klør omkring skeden, så synes jeg du skal tage forbi din læge. Lægen vil synes det er helt iorden at du kommer meget lige for tiden - du har jo været syg. 

God bedring.

Venlige hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program