Film

brevkassespørgsmål

Film

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 1 måned siden

Halløj.... Det er her et lidt mærkeligt spørgsmål, men jeg vidste ikke rigtig hvor det hørte hjemme. ;) Nårh man ser film med mennesker der har samleje er det så ægte...Der er mange film hvor det ser rigtig ægte ud, men er det også det. Og når nogen kysser på film gør de det så på en måde så det ser godt ud eller er det rent faktisk sådan et godt kys er?

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan godt forstå at du stiller dette spørgsmål, for i rigtig mange film ser man mennesker der har sex, og det ser så virkeligt ud, at man komme til at undre sig over, om de mon har sex rigtigt.

Det afhænger meget af, hvad det er for en type film. Hvis det er en pornofilm, så har de for det meste rigtigt samleje. Men i andre film, ligger de bare ovenpå hinanden og lader som om, de har samleje. I pornofilm ser man ofte rigtig mange detaljer af samlejet, hvor i andre film skjuler de lidt mere.
Men selvom at de rigtigt har samleje i en pornofilm, så er det stadig skuespil, og dem der har samleje er skuespillere. Så jeg tror ikke, at skuespillerne nyder at have sex, på samme måde som de for eksempel nyder at have sex med deres kæreste derhjemme. Det er noget, de gør for filmens skyld, og fordi det er deres arbejde.

Og det er nok lidt det samme med kys. Skuespillerne har lært at kysse på en måde, så det ser rigtig dejligt ud på film. Man kan godt lære nogle tips og tricks til at kysse, ved at se folk gøre det på film, men når skuespillere kysser på en film, så er det vigtigere, at det ser rigtig dejligt ud, end at det rent faktisk er dejligt for dem. For dem er det bare et arbejde, og så er det noget helt andet når de kysser deres kærester.

Så man kan sagtens bruge kys og sex på film som inspiration, men det er altid lidt noget andet i virkeligheden, end det er på film, og det ser altid lidt anderledes ud, fordi det er professionelle skuespillere der gør det i film, og de har lært, hvordan det skal se ud, når man har samleje og kysser, for at dem der ser på filmen, synes det ser dejligt ud.

Jeg håber det var svar nok på dine spørgsmål :)
Med venlig hilsen Janni

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program