Jeg tror jeg er biseksuel

brevkassespørgsmål

Jeg tror jeg er biseksuel

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 11 år 2 uger siden

Hey cyberhus. Ved ikke rigtigt hvor jeg skal starte, men prøver bare. Det hele startede med at jeg sku begynde på en ny skole en dag efter sommerferien, jeg sku på det tidspunkt gå i 5 kl. jeg fik allerrede en masse venner/veninder første dag jeg gik der, da skolen jo ikke var særlig stor. I staren var det meget godt, at være der, men en dag da jeg gik i de større klasser fik jeg pludselig svære følelser for en pige fra min kl, kalder hende K, hun gik der da jeg begyndte på skolen. men på det tidspunkt tænkte jeg ikke rigtigt over det som jeg gør nu! vi er rigtige gode venner, og det har vi været fra dag 1 af. men på samme tid har jeg også kunnet li fyre, men det er noget helt andet med hende her K hun er noget helt særligt, har ikke sagt hvad jeg føler til hende, og har heller ikke sagt at jeg måske bliver tiltrukket af begge køn det har jeg ikke sagt til nogen, ikke engang til mine forældre eller bedste'veninder da jeg skammer mig lidt over det! :-( Det er en rar følelse, men nogengange er det også lidt irriterende men sådan er kærlighed som regl. K, er virkelig sød mod en. tror det er derfor jeg begyndte at ku li hende sådan lidt, vi var meget sammen på skolen, men ved jo ikke om hun er til piger eller noget det er det der er problemet! :-/ Det var faktisk hende der afgjorde, at jeg måske ku være biseksuel. Det var dejligt at få det sagt. MVH P!

Svar: 

Hej P,

Det er et super godt spørgsmål du stiller og jeg kan godt forstå at det var rart at få det fortalt til nogen :-)

Til at starte med vil jeg sige, at det altid er en stor omvæltning at skulle starte et helt nyt sted, så det er fedt at høre du har klaret det så flot.

Med hensyn til dine følelser for K, så er det bestemt ikke noget at skamme sig over. Jeg tror der er rigtigt mange flere end du tror, der har prøvet at have sådan nogle fremmede følelser, og det kan tage lang tid at finde ud af om man er til det ene eller det andet, eller måske til begge.

Jeg kan godt forstå at det må være enormt svært at skulle konfrontere K med dine følelser, da der jo er en stor chance for at hun ikke nærer den samme slags følelser for dig. Hvis du vil fortælle hende det, synes jeg du samtidig skal fortælle hende at hvis hun ikke har det på samme måde, vil du meget gerne kunne fortsætte som venner - for det lyder som om at hun betyder meget i dit liv og i din hverdag. Samtidig skal du vide at der er en risiko for at det ikke bliver helt det samme mellem jer som før. Måske kan hun blive lidt skræmt af det, men jeg tror også hun vil blive smigret, uanset hvad.

Som sagt, er det helt normalt at man i sine tidligere voksne år, og som teenager, er lidt i tvivl om sin seksualitet. I den periode er det helt fint at prøve ting af, og finde ud af hvad man bedst kan li'.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget :-)
Rigtigt meget held og lykke, både med K, og med alt det andet.

De bedste hilsner
Stine

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program