luft problemer..

brevkassespørgsmål

luft problemer..

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 10 måneder siden

hej. jeg har et pinligt problem. jeg har meget luft i maven. jeg skal altid prutte.... jeg holder det inde i skolen, og når jeg er sammen med mine venner.. men så får jeg bare så ondt i maven. jeg kan selt ikke gøre for det. Skal jeg gå til læge eller hvad ? jeg har altid haft det. hilsen prutten..

Svar: 

Hej Putten

Det må godt nok være irriterende at have ondt i maven, når man er i skole og sammen med vennerne, især når det ikke er noget som du selv er skyld i!

Det er sådan at vi alle sluger luft når vi spiser og der findes bakterier i tarmen som også danner luft, som til sidst bliver til prutter. Det er forskelligt fra person til person hvor meget luft de laver, men det er også afhængig af hvad man spiser.

Der er nogle ting som man selv kan prøve, som måske kan hjælpe på luft i maven.

  1. Det er altid godt at spise sin mad langsomt og grundigt. På den måde sluger man mindre luft, som bliver til færre prutter.
     
  2. Motion er også godt for maven, da det nedsætter tiden som maden er i tarmene. På den måde har bakterierne mindre tid til at lave luft i tarmen.
     
  3. Hvis du spiser mad med meget fedt, eller drikker sodavand kan det øge luft i maven. Prøv at lade være med at spise det og se om det hjælper.
     
  4. Drik gerne 1½ liter vand i løbet af dagen, du kan evt have en vandflaske med dig i skole.

Det bedste er hvis du kan komme af med prutterne, så du ikke får ondt i maven. Det kunne være at du kan gå en lille tur udenfor i skolepauserne, og få lettet luften.

Det er ikke meningen at du skal gå rundt og have ondt i maven. Så hvis de ting jeg har skrevet ikke hjælper, så syntes jeg du skal tage og besøge din læge. Det kan være at din mor eller far kan hjælpe med at bestille tid til dig.

Det er muligt at købe medicin på apoteket som hjælper mod prutter, men det er bedst at du snakker med din læge først, så han/hun kan finde det rigtige medicin til dig.

Venlig Hilsen
Iben

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program