rygter/drenge

brevkassespørgsmål

rygter/drenge

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 10 måneder siden

jeg er en pige, der har flyttet til en privatskole i en anden by. Der fik jeg nogle venner, som jeg bla. mødte til fester. Til en af festerne gik jeg i seng med en dreng, som jeg kun havde mødt en gang før. Kun fordi jeg var så fuld, men da det ikke var min første gang, gør det ikke så meget. Men efter det var jeg sammen med en anden dreng, som jeg havde noget med. Den førse dreng blev så sur og havde spredt rygter om mig f.eks. at jeg havde klamydia og at jeg var en luder. Da intet af det var sandt blev jeg virkelig ked af det. Men det har virkelig spredt sig ud til hele byen. jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal reagere? har prøvet at ignorere det, men det er rigtig svært. og bliver også ved med at sige at rygterne ikke er sande. Jeg er blevet virkelig sur på ham der har spredt rygtet. Men nu vil han gerne snakke om det. Sagde nej med det samme. men er ved at tvivle på om det var det rigtige da det måske ville ha stoppet de rygter om mig. De her rygter har kørt rundt i nærmest et halvt år og er så irriterende. håber i vil svare på mit spørgsmål(: hilsen mig.

Svar: 

Hej med dig

Rygter kan være ondskabsfulde og kan gøre en ked af det. Det er ekstra svært, når du lige er startet en ny skole. Jeg kan godt forstå, at du er blevet sur og det er ikke ok at han har gjort  det.

Du skriver, at han gerne vil snakke om det og jeg tror det er en god ide. Jeg kan godt forstå, at du egentlig ikke har lyst, fordi han har såret dig. Men jeg synes det er vigtigt at du får fortalt ham hvordan du har det og at det ikke er ok at starte rygter om andre mennesker. Måske kan han også forklare dig, hvorfor han gjorde det.

På den måde du beskriver det på, lyder det som om han har lidt dårlig samvittighed. Så jeg håber han vil hjælpe dig med at rette op på det rygte.

Jeg synes også du skal prøve at snakke med dine forældre om det. Det kan være rart at have en voksen at snakke med, hvis man sommetider bliver ked af det og bare synes det er umuligt.

Hvis det ikke virker og du mangler flere ideer, så synes jeg du skal besøge chatten her i Cyberhus. Her kan du chatte mandag til torsdag kl. 15-19.00 med en voksen. Måske kan i finde på andre ting du kan gøre.

Venlig hilsen

Erroll /vikar for Denise

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program