Fester .. ?

brevkassespørgsmål

Fester .. ?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 10 måneder siden

Hej:) Jeg har et lille problem som jeg håber i kan hjælpe mig med. Jeg er en pige på 15 år som faktisk aldrig har været til en "rigtig"fest/diskotek. Det største hr været en klasse fest . Men jeg vil helt vildt gerne prøve at gå til fester, min jeg ved ikke hvor og hvordan og sådan. Der er mange fra min klasse der går til fester på en ungdomsskole i nærheden. Det ville være oplagt at jeg kunne tage til fest der, men når jeg aldrig plejer at være der, og er den en lille smule stille pige i klassen, og at jeg så lige pludselig skulle begynde at gå til fester måske ville virke mærkelig :S Jeg går jo i 8, snart 9. og efter 9. måske på gym. og der plejer jo at være gym. fester, så måske om jeg kunne begynde der? :D Håber i vil hjælpe mig (; Hilsen pigen xD

Svar: 

Kære Pige

Tak for dit brev. Dit spørgsmål er et, som jeg er ret sikker på, som du ikke er den eneste der sidder med. Du fortæller, at du ikke er vant til at gå til fester, men har lyst til at prøve - og det er der jo ikke noget at sige til :) . Jeg vil foreslå, at du taler med en veninde eller flere om det.

Måske har du en nær veninde som du kan lokke med, eller I kan tage afsted en lille flok. Du kan også spørge nogle af dem, som du ved, plejer at gå til festerne, om ikke du kan følges med dem. Det er helt naturligt, at du har lyst til at tage til fest, så jeg synes ikke, der er nogen grund til at du venter til du kommer i gymnasiet.

Selvom du tænker, at andre ser dig som en stille pige, bør det ikke blive noget der holder dig tilbage, det kan jo være, at det er ved at ændre sig :)

God fornøjelse, hilsen Julie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program